United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !


Frøken Sofie sukkede dybt: Gud, hvor mine Billeder saa vilde blive morsomme, sagde hun hvis jeg kunde tegne. Er Du da saa grusommelig bedrøvet? Forfærdelig! smilede hun, og Taarerne steg hende samtidig til Øjnene Og i Morgen kommer oven i Købet Jomfru Helmer tilbage ... Og vil Du tænke Dig, at Far har skrevet til Forvalteren, at Lars igen skal møde med Mors Vogn paa Stationen og hente hende!

Ogsaa han vilde ubetinget have foretrukket at blive nede i den gemytlige Dansesal! Naa, er I der, Børn! smilede Hendes Naade og sukkede lettet. Det holdt nok haardt at rive sig løs? Ja, vi er slet ikke sultne, Mama! Jo-o, lidt maa I spise .... De unge Damer tog Plads. Og Maaltidet begyndte. Der blev ikke vekslet et Ord under Taflet.

Hun trak Minna tilside i den mørke Entré og hviskede Noget til hende, og idet jeg lukkede Døren til Dagligstuen, hørte jeg Minna sige: Ja, ja, vi har selv truffet ham. Ak, ak Gud, ak Gud ja, sukkede Moderen paa sin stupide Maade. Dette satte mig ikke i bedre Humør.

Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem bort. Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne. Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham. Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn?

De staar i Overformynderiet til . Han prøvede jo i sin Galskab over, at vi fik Gaarden, at forbyde Døtrene at ta' imod Arven ... men nu maa han være glad til! Hvor er det dog sørgeligt med saadanne Forhold ... sukkede Fru Thorsen, en lang, mager og trist Dame, der havde været Privatlærerinde, da Thorsen i sin Manddom plukkede hende ... en fin og sart Blomst.

Snart græd hun, snart sukkede hun utrøstelig, hele Natten. Hver Gang Axel vaagnede, hørte han hendes stumme Sorg, han fik ikke at vide, hvorfor hun var saa fortvivlet. Om Morgenen tog hun sine sorte Klæder paa og gik igen, grædende som hun var kommen. Samme Dag Axel havde fæstet Sigrid, var han henne og se til Mikkel Thøgersen, som ikke kunde komme sig.

Før de tænkte paa det, var de paa Kongens Nytorv, og Berg vilde endelig hjem. -Aa nu kunde han ogsaa gaa det Stykke, sagde Adolf og tog hans Arm. De kom forbi en Plakattavle og blev et Øjeblik staaende: -Hm, sagde Berg og sukkede uden at vide det her gik vi ogsaa den Gang efter »Prinsessen af Bagdad«. -Ja, sagde Adolf.

Han gav sig til at tale om andre Ting. Ellen sad bleg. Med ét sagde hun: -Naar sagde De, han var død? Franskmanden huskede ikke strax: Død? naa iforgaars. Ellen sukkede; og med det samme stive Ansigt sagde hun: -Han var modig Pausen var forbi, og Herrerne gik. Carl kom op, munter og rød i Kinderne: Har de mange smukke Heste? spurgte Ellen.

"Godt, at de har Hævningen," tilføjede han. "Og for Dem betaler saa Deres Onkler." ... "Jeg kan tænke det," sagde William. Han kunde ligesaa godt have sagt Abracadabra. Saa gik han hen og lukkede Kakkelovnsdøren op for at varme sine Hænder, der var kolde som Is. Lund sukkede lettet og trak lidt op i sine Bukser over Knæene. Han var glad ved, at han tog det saa roligt.

Svendsen gned sig under Næsen og snøftede. -Steg, sagde han, Steg er 'et. De var til Ende med Billederne og sad lidt stille ved Toddyglassene. Det var ligesom Bai faldt sammen. -Ja, sagde han: men hvordan er Livet, Svendsen. -Hvordan er Livet, Gamle, med en svag Kone? Svendsen svarede ikke. Bai sukkede og strakte Benene ud fra sig.... -Ja, Gamle, sagde han. Ja vist er det.