United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa kravlede ogsaa hun til Køjs: Men sig mig engang, Ingwersen, spurgte hun lidt efter hvorfor fik Nils her ikke Egesborg efter Etatsraaden, da han døde? Fordi Po lakken og Bangkiren ikke vilde betro ham deres Penge ... Og saa sover vi! Godnat! Og sov vel begge to! Tak i lige Maade ... sagde Lurvadt. Men Rottbøl hørte intet.

Apollon er oprindeligt lige saa lidt som de andre græske Guder en sædelig Magt; men han blev det efterhaanden, navnlig i Delphoi.

Da de tre tunge Karaveler var lige udfor og passerede med højtbugnende Sejl, begyndte en og anden i Flokken paa Stranden at raabe ud imod dem. Skibene ligesom dukkede sig og slog Søerne ud fra de stumpe Bove. Ingen rørte Hattene derude, der lød ikke et Skud og ikke et Signal. Men alle Borgerne i Helsingør fulgte et Stykke med langs Stranden.

Og hun pinte og plagede Manden, snart med Bønner og snart med Trusler, om i det mindste bare at overlade hende et Par hundrede Kroner af sin Skat, bare ét Hundrede! Og da Jens stadig viste sig lige urokkelig afvisende, voksede der efterhaanden op i hende et vildt og uforsonligt Had imod ham.

"Er Du i Vandet endnu?" raabte han. "Nu kommer jeg," svarede Høg kort, "Du er vel angst, din Fa'r, som har faaet Svømmepræmier, skal drukne i et Vandfad?" De sad nederst ved Bordet, Høg lige ved et Hjørne: naar han vilde tale, maatte det ske over Sønnen.

Ved Solnedgangstid beregnede de rejsende, at de havde tilbagelagt otte Mil i Dagens Løb. Det var jo et ganske pænt Resultat, og hvis hele Rejsen blot vilde forløbe lige saa let, farefrit og fornøjeligt, havde man ikke noget at beklage sig over. Men Anstrængelserne og Trætheden vilde vel nok melde sig de kommende Dage.

Naa ja, siger de ved Kaffebordet, altsaa ikke værre med en Vesterhavsstorm! Men i det samme ringer Telefonen og fortæller, at der om Natten er strandet et Skib ikke langt fra Hotellet strandet og splintret. Hvadfornoget! raaber de. I Nat! De begriber ikke, hvorledes der kan hænde noget saa spændende lige ind paa Livet af dem, uden at de har hørt det mindste de laa dog vaagne længe.

Hun sad igen og saa ud over Mosen. Hvem er hun? En Kvinde her fra Egnen, som druknede sit Barn derude i et Hul. Til Straf gav Vorherre hende en usigelig Længsel. Hver Nat maa hun op af sin Grav for at søge efter det. Ogsaa hun rejste sig. De stod lige ved Siden af hinanden. Ingen tør gaa derud. Kun een har engang vovet det, og ham saa de aldrig mere.

Som man vil vide var forrige Aarhundrede lige til Halvfemserne behersket af den saakaldte landskabelige Havestil, det vil sige, at Parker og Haver anlagdes og beplantedes med det naturlige Landskab som Forbillede; navnlig det typiske engelske Landskab med bølgende Græsflader, fritstaaende Træer og Buskgrupper blev efterlignet.

Men lige taalmodige var de, alle disse Bøger, stod urørlige og lydige, som Soldater i Geleddet, ventende paa det Kommandoord, der skulde sætte dem i Virksomhed. Og denne Hær med dens Uoverskuelighed af Afdelinger var ikke en tilfældig samlet Flok, der en skønne Dag kunde møde sin Overmand og hvis Rækker kunde opløses.