United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hansen syntes, at idag var Konferensraaden rent snavs, ogsaa Højrehaanden rystede paa Konferensraaden. -Jeg vil ikke se ham, sagde Konferensraaden: -Udbetal og lad ham kvittere. -Vel, Hr. Konferensraad. -Men dette vil jeg ha'e konvolutteret, sagde Konferensraaden. -Nu? -Ja, sagde Konferensraaden. Hr. Hansen gik og vendte tilbage med en stor og sort Mappe, som han lagde foran Konferensraaden.
Konferensraaden tav, bestandig med Øjet paa ham. -Jeg maa sælge, sagde Hans Excellence og, mens han pludselig vendte sit Hoved om mod Konferensraadens Ansigt, hvis ene Øje bestandig hvilede paa ham, som vilde det tælle Sveddraaberne paa Hans Excellences Pande, sagde han og Vandet sprang frem af hver af hans Legemes Porer: -For der er vel Papirer?
Og da alle klappede, under langtrukne Bravoer, der gik over til et stort Hurra Etatsraaderne aabnede Mundene taktfast, ni Gange, stumme som Havets Fisk rejste Konferensraaden sig og sagde højtideligere, med Glasset i Haanden, mens der blev stille: Han vilde sikkert bringe Hans Majestæt denne Forsamlingens gentagne Hilsen.
Han tænkte paa Fyrværkeriet. De hørte Amtsraadmedlemmerne gaa ud gennem Haven. De var pludselig bleven ganske tavse: -Men nu skal Ingen tænke paa mig, sagde Brandt. Det er ogsaa bedre nu. -Ja, sagde Skovrideren. Han gik ind i Stuen, hvor hans Kone endnu sad paa en Stol: -Lad os gaa, sagde han sagte: vi kan jo ikke forskrække Konferensraaden.
Paa en Gang lo hun, kort og hastigt, med en Latter, der ikke havde nogen Berøring med hendes Tales Stemme og som et Sekund forvrængede hendes Ansigts Rynker til forvredne Folder, som hun uvilkaarligt med sine guldtunge Fingre atter glattede ud før hun gik ind til Konferensraaden. Konferensraaden sad i sin Stol, med Krykken i sin Haand.
Hun var altid angst, "naar Elementerne rasede". Konferensraaden, der gik gennem Stuerne for at se, om Krogene var paa, raabte, de skulde blive samlede; og Schrøder løb gennem Regnen over til Godsforvalterens, der kom tilbage med hende. Ida trimlede afsted med Hovedet stikkende ud af en lang Kaabe, og Madam Madsen var med, for hun havde ikke turdet gaa hjem.
Saa kom Schrøder med en vældig Bakke. De maatte sandelig ha'e noget, sagde hun, ovenpaa den Forskrækkelse. Men de blev ved at gaa ude i Gangene en Tid. Saa blev der lét og skreget nede paa Vejen. Det var Konferensraaden, der havde taget et Kys hos Frøken Adlerberg. Lidt efter skiltes de. Brandt bar stadig Ida. Han listede paa de lange Ben for ikke at vække Barnet.
Hvor godt hun dog huskede Karl von Eichbaum, nu, hun tænkte paa det, hjemme fra Ludvigsbakke ham og hans Moder, der altid sad helt oppe ved Bordenden, hun havde altid Konferensraaden til Bords. Fru von Eichbaum gik Ture paa Klokkeslet og havde de to Stenbænke i Forvaltergangen, hvor hun hvilede for sig alene.
Konferensraaden maatte finde det underholdende, for han blev ved at staa ved Glasdøren og se ind, hvor »Bygmesteren« sad og gjorde sig til gode alene midt i sin tomme Sal. Først en Hilsen af Brodersen udenfor vækkede ham, og han begyndte at maale Gulvet igen.
-Derfor kommer jeg, sagde Hans Excellence og stødte selv Døren til Stuerne op med sin Stok: -Jeg følger med Ravnene. Frøken Erichsen sagde men man vidste ikke, om hun havde forstaaet eller ej : -Ja, Konferensraaden er daarlig. -Lad mig sé ham, sagde Hans Excellence.
Dagens Ord