United States or North Macedonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Heller ikke den er farefri, men der risikerer vi da i det mindste ikke at træffe Negoros Venner," bemærkede Dick og hans Forslag blev straks antaget. "Men først vil jeg alene ro over og udspejde Bredden; hvis vi dog ikke kan gaa i Land der, er der ingen Grund til at vi skal ro der over alle sammen. Jeg er her igen om en Times Tid."
Og Hendes Naade smilede huldsaligt og besvarede Viftningen med sit kniplingsbesatte Lommetørklæde, der ikke var større end en god Desserttallerken. Saa buldrede Landaueren ind under Porthvælvingen og frem igen hen over Avlsgaardens toppede Brosten. Og der laa saa Slottet lige foran dem. Baronen bøjede sig ud over Vognkanten og saa op mod det med et lysende Blik.
Men jeg kan ikke i al Evighed blive ved at tage til, hvad Fa'er ejer ... Naa, sagde han i en anden Tone og stod op: saa gaar det vel hjemad; det er vist paa Tiden. De gik ned ad Trappen ved en Haandlygte, som Adolf slukkede igen og stillede indenfor Døren i Stuen.
-Ja, min Pige, sagde han og gned sig over Panden ... Ja min Pige, strax. Og han blev siddende igen, med Hagen ned mod Brystet, og gentog sit sukkende og tankeløse: Aa ja, aa ja til han endelig kom op og fik Tøjet paa. -Ja saa gik vi vel, min Pige, sagde han og kyssede hende.
I sin Glæde rakte han Armene op om hendes Liv og tvang hende i Knæ foran sig, han fattede hende varsomt om Haaret og de hede Kinder og vilde dreje hendes Ansigt om til sig. Han fik det ogsaa vendt da narrede hun ham og snoede rask Ansigtet den anden Vej. Otte tvang igen hendes runde modstræbende Hoved om da gav hun uventet efter og fik Ansigtet gemt til den modsatte Side.
Skæret fra Ilden faldt paa hendes Ansigt, saa det glødede, Straalerne legede med hendes Lokker. Han lagde Armen op om hendes Hals, og hun saá ned. "Barn," sagde hun. Saa smilede han for første Gang. "De ligner Kamilla," sagde han og lagde Hovedet ned igen. "Jeg vil spille lidt for Dem," sagde Grevinden, "lidt inden The."
De første hjalp ham. Saa kom der fjorten Dage, hvor han "levede" igen oftest i Kompagni med Hoff. Men var Pengene opbrugt, sad han stadigt dybere i det, og han maatte søge om Udveje igen. Hans Tungsind blev pirreligt, han blev febrilsk midt i sin Sløvhed.
Huus læser paa det lille Papir: Dum Snak, siger han og river det over. -Huus dog, hvad stod der? -Alle Konditorsvende skriver om Kærlighed, siger Ida-Yngst over Bordet. -Frøken Ida det er Løjtnanten ska' vi to? Ida-Yngst vender sig igen og futter med Løjtnanten: Gud, hvor er 'et upassende, raaber hun.
Jeg sagde igen, at det var pænt af ham, idet jeg slog Øjnene ned. Han talte ikke i et Par Sekunder, og jeg sad ganske stille. "Hvilke Planer har De?" spurgte han pludselig. "Jeg har ingen Planer " "Men det maa De have det er latterligt De maa have taget en eller anden Bestemmelse om, hvor De vil bo!"
Jeg er et egenkærligt Bæst, skal jeg sige Dem." Jeg sagde, at Fru Carruthers havde altid lært mig, at saadan var Mænd, saa det nedsatte ham ikke i mine Øjne. Han lo. "De maa hjælpe mig til at komme til at sidde og tale med Dem igen efter Middag," sagde han. "Jeg kan se, at den rødhaarede Søn vil have Dem for sig selv, men det tillader jeg selvfølgelig ikke!" Jeg blev overlegen.
Dagens Ord