United States or United Arab Emirates ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ilden lyste mod den brunlige Paryk den havde saadan underlig opstaaende Kanter og Ansigtet, hvor Munden mellem hundrede Rynker mindede om en sammenfoldet Kniv. Excellencen hørte ham ikke. Han bragte Theen tilligemed Morgenavisen, og pludselig vendte Excellencen sig. -Lad hende sy det, sagde han og rakte Tjeneren de blaa Blade.
Mo'er vilde aldrig gaa ud, aldrig ned paa Gaden: og havde hun været ude, kom hun hjem fortvivlet, og hun vidste om #den#, som havde lét ad hende, og den, som havde vendt sig bort eller var drejet af for ikke at hilse. Lægen blev ængstelig, og han mente, at Forandring af Luft, af Sted var det eneste, som kunde hjælpe.
Men næste Dag rejste Miss Ellinor. Ved Morgentheen, da han bøjede sig over hende, saá hun ham pludselig ind i Ansigtet og sagde: -I Dag skal vi rejse. -Skal De rejse hvorfor? -Troede De, jeg skulde blive her? Og Miss Ellinor lo. Mer talte de ikke, og de saas ikke mer. I Dage vidste Franz ikke af sig selv.
"Jeg hørte, at De havde fem Tusind Fasaner, som skulde myrdes," svarede Lord Robert og saá paa hende med sit uskyldige Smil. "Robert, De lyver!" sagde hun og lo. Hun er saa smuk, naar hun ler, ikke meget ung, vist nok over tredive, men saa yndig! saa forskellig som vel muligt fra hele Familien Montgomerie.
-Tre var der. -En sort og to blonde. Og alle drejede de Øjnene ind i Øjenkrogene og keg opefter. Nu var det den Blonde. -Naa, det er ikke til mig, sagde Moderen pludselig ganske højt. Hun havde sét Arkadia, der hængte langt ud af Faderens Vindu, ikke fire Alen fra hende.
Moderen gik ud for at lave til, og Ida kniksede først for Fruen, en ganske spæd lille Dame, der havde givet Livet til elve Drenge, og hvis Øjne var blevet større og større for hver Fødsel og saa for Skovrideren. -Naa, hvordan gaar'et med Tøsen, sagde han og løftede hende op i begge Arme, med et Sving. Lund var en vældig Mand i Bredden, der lo, saa han blev rød helt ned i Nakken.
-Hm ja hver har det paa sin Manér -Andersen skulde nu lære at savne, at savne hende, sagde Gamle Pastor. Han nussede om og kom ikke af Stedet. Pastorinden kom ind med Jorbærlikør, før de kom afsted. Gamle Pastor gik og fløjtede "den tapre Landsoldat" hen ad Vejen. -Han sad inde ved Katinkas Seng. -Ja, sagde han, Gud fører dog de rette sammen. En Ugestid efter kom Agnes hjem.
Han havde elsket hende og opgivet hende, han havde ofret sin Lykke for sit Livs Maal. For han havde elsket hende, det var, som hans Hjerte skulde høre op at slaa, da den Dør var faldet i efter hende men det maatte ske. Det var hans Kunst, hans Maal, hans Fremtid. For den maatte alle Ofre bringes. Og han traadte fast i hen over Resterne af sin første Kærlighed som han troede, han bragte et Offer.
Ogsaa Nils Uldahl vedblev, selv i de Aar, hvor han rasede vildest og ondest mod sin Hustru, at nære en vis mystisk Respekt for hende ... en Respekt ganske vist, som tirrede og ophidsede ham, og gjorde hans Ondskab end mere indædt raffineret. Men i Tiden paa Thorsminde gik alt endnu roligt og godt.
Hun saa, hvorledes de dansendes Øjne rettedes mod de to, hvorledes Mændene smilte skælmsk, og hvorledes Kvinderne saa og kun saa. Og hun følte, hvorledes Øjnene nu og da vendte sig mod hende, og at Mændene da smilte haanligt, medens Kvinderne saa og saa, men ogsaa i deres stive Ansigter var der Haan.
Dagens Ord