United States or Vatican City ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Det skal jeg gjøre,“ sa Jenkins, som nu øiensynlig var kommet sig betydelig. „Denne fyren og jeg hadde en ordentlig batalje. Jeg gjorde mit bedste for at faa bugt med ham; men det var et stridt arbeide. Vi var kommet ut gjennem døren, og der laa vi og basket om hverandre ute i gangen. Pludselig faar han en haand fri, og gir mig et slag i hodet med det redskapet han hadde brukket op pulten med.
Jeg vil betale denne æresgæld ; ha-ha-ha, det skal kaldes en æresgæld! Men nok om det. Jeg vil betale alt, med fem procent renter. GINA. Men, snille Ekdal, det har vi, ved gud, ikke penger til. HJALMAR. Vil De sige Deres forlovede, at jeg arbejder ufortrødent på min opfindelse.
«Vi har truffet en landsmand, som vi skulde hjælpe paa rigtig sporvogn,» forklarte frøken Winge, og hun forestilte, «kandidat Gran, maleren Heggen, billedhugger Ahlin.» «Jeg vet ikke, om herr Heggen husker mig Gram heter jeg vi traf sammen paa Mysusæter for tre aar siden.» «Aa javist ja. Og nu er De i Rom?» Ahlin og frøken Jahrmann hadde staat og hvisket sammen.
Lad hele verden end fordømme dig; lad dem kun skændsel på dit hoved dynge; jeg véd, du gemmer inderst i dit sind en spire, som kan sætte blomst og frugt. Dog, her formår den ej at bryde frem; og giftigt ukrudt vil den snarlig kvæle. Lad os forlade dette lastens hjem; hvad binder dig? Hvi skal vi her vel dvæle? CATILINA. Jeg skulde rømme marken, drage bort? Jeg skulde slippe mine største tanker?
Da vi igen kom op til Fontænen, sagtned jeg lidt mine Skridt, jeg vidste, at jeg ikke fik følge med længer. »Ja, nu må De altså vende om,« sagde hun og standsed. »Ja, jeg må vel det,« svared jeg. Men lidt efter mente hun, at jeg nok kunde være med til Porten. Herregud, der var da ikke noget galt i det. Vel? »Nej,« sagde jeg. Men da vi stod ved Porten, trængte al min Elendighed igen ind på mig.
Jeg kan forsikre dig om, at Længslen efter at se dig iblandt os har været stærkere, end du formoder. Men vi har tøvet med at kalde dig tilbage, fordi vi kun alt for vel kendte de Farer, som du i Særdeleshed er udsat for her. Vi vilde vente til det yderste med at sende Bud efter dig. Nu er dette Øjeblik imidlertid kommet.
Nej, Gud bevare mig, hvordan De lever, unge Mand!« Hun trued med Pegefingeren og gjorde sig alvorlig. »Så sætter vi os da!« sagde hun. »Nej, ikke der nede ved Døren; De er så altfor tilbageholden; her oppe; De der og jeg her, så ja! . . . . Uf, det er nokså kedeligt med tilbageholdne Mennesker! Så må man sige og gøre alt selv, man får ingen Hjælp til noget.
Jeg sagde Dem igår, jeg grunded på et slags digtning FALK. På en faktisk. Ja! FALK. O hvis man spør, hvor De tar stoffet fra ? Det er et fælles stof vi to har fundet. SVANHILD. Nu må jeg gå. GULDSTAD. Nej, bliv og hør til ende. En anden kvinde bad jeg ej om sligt; Dem, Svanhild, har jeg lært tilbunds at kende; til snerperi er Deres sind for rigt.
«Jamen du næste gang du reiser ut, saa blir det vel med mig da? Ja for du vil vel du mener vel, vi skal gifte os, Jenny?» Hans ansigt var saa ungt og saa saa bange spørgende ut, at hun maatte kysse det mange ganger. Og hun glemte, at hun selv hadde været ræd for dette ord, der ikke før hadde været nævnt mellem dem. «Det blir vel mest praktisk det, gutten min.
Men jeg tænker paa det, at om han er en mægtig mand i San Frananco, saa kunde han kanske bli nyttig for os, og hjælpe os at finde den manden som har den fjerde „nøkkel“. San Frananco er jo en stor by, og alt vi vet er at manden heter Montgomery. Vi kunde komme til at spilde en masse tid med at lete efter ham.“ „Ved Jupiter! det er noget i det der,“ sa Dale. Og det mente Longley ogsaa.
Dagens Ord
Andre Ser