United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Godmorgen Ratje, tak for umagen.» Ratje blev lidt forbauset. «Tak selv hr. grosserer, godmorgen.» Men da han vel var ude af døren og Hinken havde faaet samlet sig lidt sammen borte i krogen, sagde Hahn: «Ratje havde fuldstændig ret. Der var intet andet at gjøre, og vi skal være ham taknemlig for hans konduite. Det hele var en skidt historie, og nu taler vi ikke mere om den.» Nedenom og hjem.
Vil du sætte paa tevandet nu eller skal vi koke artiskokkerne først? De kommer vel snart?» Hun drev bortover gav sig til at re op sengen. «Vi kunde kalde paa Marietta men vi gjør det hellere selv, ikkesandt, Jenny? Jo. Hun skriver, Hans Hermann er gift. I forrige uke. Hun er nok langt paa vei allerede » Jenny la bort fyrstikæsken. Hun saa ængstelig over paa Fransiskas lille hvite ansigt.
„Min Ven!“ sagde Andrey og lagde Haanden fast paa hans Skulder. „Hvorfor skal vi forbitre vore stakkels Venners sidste Øjeblik paa saa grusom en Maade? Det er aldeles utænkeligt, at vi kan redde blot en eneste af dem, vi vil derimod blive sablet ned for deres Øjne. Hvorfor skal vi gøre deres sidste Øjeblikke endnu tungere ved at lade dem blive Vidne til dette Syn?“
Tænk dig, Margit, hvor godt vi skal leve sammen som grander. Så drager vi på gæsteri til hinanden, og så sidder vi, så lang dagen er, hver med sin hustru på skødet, og drikker og snakker sammen om løst og fast. BENGT. Ha-ha-ha; i førstningen, tænker jeg, Gudmund vil se lidt umildt til mig, når jeg favner dig; men sligt forvinder han snart, kan jeg tro. BENGT. Så hid med det!
Vi sætter dem iland paa Sukkerhusbryggen, naar vi gaar ind efter ny vandforsyning.» Han hug næven i rattet. «Dick giv hende alt hun kan taale, om saa kjedlen din gaar tilhimmels.» Gjennem pumperne. Paa hver sin side af den høitidelige kontorpult i det indre kontor sad de herrer Hahn & Hinken.
FRU INGER. Nej, vi skal ikke tåle det. Men at bruge våben, at træde frem i åben dyst, hvor vilde det bære hen, så længe vi ikke alle er enige? Og stod det nogen tid værre til med enigheden hertillands, end netop nu? Nej, skal vi kunne udrette noget, så må det ske i løndom og stilhed. Vi må, som jeg siger dig, få stunder til at område os.
Skal vi gaa ut og bringe dem hjælp eller skal vi som den rike mand klæ os i purpur og kostelig linned og saa la hedningene dø?
Da vi var kommet på Toppen af Bakken, vilde jeg ikke længer finde mig i det, jeg vendte mig mod et Butiksvindu og standsed, forat give ham Anledning til at komme væk. Da jeg efter nogle Minutters Forløb atter begyndte at gå, var Manden foran mig igen, også han havde stået bom stille. Jeg gjorde, uden at tænke mig om, tre fire rasende Skridt fremad, indhented ham og slog Manden på Skulderen.
HJØRDIS. Væbne os må vi nu og søge hjælp hos vore venner; thi Thorolf har mange eftermålsmænd. Selv vil han blive sin værste hævner; han vil stå mig for sindet nat og dag. HJØRDIS. Thorolf fik sin løn. For frænders færd må frænder lide. GUNNAR. Vel sandt; men det ved jeg, at jeg var gladere i hu før drabet. HJØRDIS. Blodnatten er altid den værste; når den er over, så går det nok.
Der , Gunnar, har du din vakkre gut! EGIL. Fader! Gamle Ørnulf vilde ikke gøre mig ondt, som du sagde da jeg rejste! Nu har jeg givet bod for din fader; nu tænker jeg nok vi kan forliges. Kan hænde! Er det en hæslig drøm, der forvilder mig! Du du bringer Egil hjem! ØRNULF. Som du ser; men det må du vide, at han har været døden nær. GUNNAR. Det ved jeg.
Dagens Ord
Andre Ser