United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tania følte med Rædsel, at Grunden var ved at slippe væk under Fødderne paa hende. I
GUNNAR. Fred hjemme og hvorhelst han ellers færdes. Se der! Det er Hjørdis! ØRNULF. Med væbnede karle! KÅRE. Hun søger mig! Hil og sæl, Hjørdis! Tak. Jeg har alt spurt at du ikke var langt borte. Gunnar og Kåre, min avindsmand, Ørnulf og hans sønner, og Nu, mange ser jeg her, som jeg drager kendsel på, men ikke ved jeg, hvem der er mig bedst sindet. ØRNULF. Vel nok sindet er vi dig alle.
Thi, skjøndt Døden burde ventes af de allertyngste Slag, hvortil Grunden hisset hentes, dog, ved Sløvheds ækle Plaster, som sig over Vunden kaster, ved en Sandsernes Bedøven, ved en Tænkningens Berøven, endnu længe den forhindres.
Nej, Jeg har ikke ord for, hvor glad jeg er ved at høre dette om far. Ja, du er gift, du, Hjalmar. Det er længere end jeg nogensinde bringer det til. Nå, jeg håber da, du finder dig lykkelig som gift mand? HJALMAR. Ja, rigtig gør jeg det. Hun er så flink og så bra' en kone, som nogen mand kan forlange. Og hun er aldeles ikke uden al dannelse. Nej, det er hun da vel ikke.
»Et Sengetæppe,« svared jeg. »Hvormange er Klokken?« spurgte han. »Jeg ved ikke rigtigt, omtrent tre, tænker jeg.« Da lo de begge to og drog forbi. Jeg følte i det samme Snærten af en Tougsvøbe på mit ene Øre, og min Hat blev reven af; de unge Mennesker kunde ikke lade mig passere, uden at gøre mig et Puds.
Og en komisk havesprøite hadde hun kjøpt med avtrykningsbilleder paa det grønmalte blik: en løve og en tiger stod mellem palmer ved et himmelblaat hav og betragtet forfærdet de tyske panserkolosser, som dampet mot rikets afrikanske besiddelser. Hun hadde syntes, den var saa leven og lillegut skulde faa den og leke sig med, naar han blev stor nok om længe, længe.
Men baade Jenny og fru Schlessinger hadde syntes, han trivdes og kom sig saa storartet. Saa blev han syk en morgen og døde ved middagstid. Da han var begravet, gav hun sig til at graate, og saa kunde hun ikke stanse. Hun hulket ustanselig næsten, nat og dag, i uker efterpaa. Syk blev hun ogsaa fik betændelse i brysterne, saa fru Schlessinger maatte hente lægen, som skar hende.
„Nu kan det være nok med Politik for i Dag,“ sagde Andrey, efter at de i fem fulde Timer havde debatteret op og ned. „Fortæl mig noget om dig selv, Georg!“ „Ja, hvor skal jeg begynde?“ „Ved Begyndelsen! Jeg véd i Virkeligheden ikke meget om dig kender dig kun igennem den Smule, du har ladet trykke!“ „Saa kender du alligevel det meste af mig, endskønt det vistnok er meget lidt.“
Der faldt mig i Øjeblikket ikke en trist Tanke ind, jeg glemte min Nød og følte mig beroliget ved Synet af Havnen, der lå fredelig og skøn i Halvmørket. Af gammel Vane vilde jeg glæde mig selv med at gennemlæse det Stykke, jeg netop havde skrevet, og som forekom min lidende Hjærne det bedste, jeg havde gjort.
Jeg rejste mig og undersøgte en Byldt henne i Krogen ved Sengen efter lidt til Frokost, men fandt intet og vendte tilbage til Vinduet igen. Gud ved, tænkte jeg, om det aldrig skal nytte mig at søge efter en Bestilling mer! Disse mange Afslag, disse halve Løfter, rene Nej, nærede og skuffede Håb, nye Forsøg, som hver Gang løb ud i intet, havde gjort det af med mit Mod.
Dagens Ord
Andre Ser