United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg ser på Manden og spørger: »Hvad er dette for Slags Narrestreger? Hvem er Brevet ifra?« »Ja, det ved jeg ikke,« svarer han, »men det var en Dame, som gav mig det.« Jeg stod stille. Bybudet gik.
Idet han reiste sig, kom nok et smeld og drøn, og straks efter hørtes fottrin i gangen mellem forkahytten og salongen. Kerr løp over gulvet og klemte sig op mot væggen ved siden av døren. En mand viste sig i døraapningen, anføreren, som ikke saa Kerr klemt op mot væggen, men blev forbauset staaende ved at se begge gutterne staa opreist.
FRU INGER. først og fremst glemme sit ærende og alt, hvad der for resten er gået forud for hans komme. I vil der finde fuldstændige oplysninger om vore tilhængere i Sverig. OLAF SKAKTAVL. Det er godt. NILS LYKKE. Og nu, fru Inger Gyldenløve, nu véd jeg ikke her er mere for mig at gøre. FRU INGER. Såfremt det blot og bart er statssager, der har ført os sammen, da har I måske ret.
Da hun brast ut i graat, vildt og skjærende, tok han om hende, og han la sin haand om hendes kind, mens hun blev ved at hulke ind til hans skulder. Hun gav sig til at fortælle, mens de stod slik. Engang saa hun op i hans ansigt det var ganske blekt og fortrukket saa graat hun paany. Da det var over, løftet han hendes hode et øieblik: «Herre Jesus, Jenny har du hat det slik! Jeg begriper ikke »
HEDVIG. Så holdt jeg bøn for ham, da jeg havde lagt mig. Og siden er jeg ble't ved med det. GREGERS. Og nu bér De for vildanden også? HEDVIG. Jeg syntes, det var bedst at ta' vildanden med; for hun var så sygelig i førstningen. GREGERS. Læser De kanske morgenbøn også? HEDVIG. Nej det gør jeg da rigtignok ikke. GREGERS. Hvorfor ikke ligeså godt morgenbøn?
„De levende har noget bedre at gøre end at brække Halsen for at grave de døde op igen,“ svarede Helene fast og skarpt. „Saa er du vel ogsaa af den Mening, at Minearbejderen ikke skal forsøge at befri sin Broder, der er begravet nede i Skakten, men derimod rolig blive ved med sit Arbejde?“
Kirkeklokkerne i taarnene ringte til høitid. Hun brast i graat. Hun vendte sit ansigt mot barnet ved sin side og de hete taarer faldt ned paa det sovende spedbarns bløte ansigt. Og hjemme sat Jens Mattias og vugget den mindste i søvn. Edel Det var fem barn i familien. De bodde paa et vidunderlig vakkert sted. Deres hjem laa paa en høi bakke inde i skogen.
Jeg synes, vi skulde gaa ut paa Via Cassia til det anemonestedet Deres .» «Anemonested ». Jenny lo litt. «Da De var gut, Gram, hadde De ogsaa blaaveissteder og violsteder og slikt, som De høstet hvert aar og holdt hemmelig for andre barn?» « Om jeg hadde. Jeg vet om en bjerkelund, som der er duftende violer, ved den gamle Holmenkolveien .»
HJALMAR. Å kom nu ikke med den snak igen! GINA. Her er, ved gud, ingen sumplugt, herr Werle; for jeg lufter såmænd ud hver evige dag. Den stank, jeg mener, den lufter De visst ikke ud. HJALMAR. Stank! GINA. Ja, hvad synes du, Ekdal! RELLING. Om forladelse, det skulde vel ikke være Dem selv, som bringer stanken med der oppe fra gruberne?
„Ved Jupiter! det er storartet!“ Dale var begeistret. „Men nu er du saa god du har dig iseng, kjære Kerr. Jeg ringer øieblikkelig op til Sir Ralph.“
Dagens Ord
Andre Ser