United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Indsjøen, som de hadde set fra aeroplanet, begyndte bare nogen faa meter fra der hvor de var kommet op. Og den var ogsaa rund, og fyldte krateret til bredden som en kop med vand. Rundt om den var der bare nogen faa meter jord som de kunde gaa paa. Selve sjøen var meget liten, igrunden ikke større end en dam; tversover kunde den vel være henimot en 100 meter.
Ingen af vore Mænd vil nu holde sig tilbage, men de vil kæmpe som vilde Dyr! Vil du straks i Morgen tidlig gaa til vor Ven og sige, at Bomberne maa være rede til Klokken seks Eftermiddag. Til den Tid er du der med Vognen og bringer alt hen paa det aftalte Sted. Jeg selv maa nu af Sted til Hovedkvarteret!“
Aa det var saa deilig saa deilig, og jeg syntes, livet var vidunderlig, og bare Lennart var trist og jeg syntes, han var det mest storartede paa jorden, og jeg var saa grænsesløst glad i ham, og det andet var bare tøiseri av mig syntes jeg pludselig. Saa slog jeg armene om halsen hans og saa sa jeg: «Nu vil jeg være helt din, for jeg elsker dig .»
Det var levningerne av en baat, som de forresten ikke trodde hadde ligget der saa svært længe. „Jeg tænker dette er en relikvie efter vor elskelige ven Schultz’ besøk her,“ mente Sir Ralph. „Som De husker, Dale, trodde jeg det maatte være omtrent et aar siden han gjorde sit resultatløse besøk her, og saa længe omtrent, tænker jeg denne baaten kan ha ligget her ogsaa.“
Og hvorfor skulde hun da leve, fordi om de sa, hun var talentfuld . Der var ingen, som hadde saa megen glæde av at se hendes kunst, som hun hadde av at øve den. Og den glæde var ikke saa stor, at den tilfredsstillet hende. Og det var ikke bare det som Gunnar sa. At hendes dyd plaget hende, for at være brutal. Det kunde der jo let nok bli raad med.
Jenny gik indover veiene saa langt hun orket, og kom hjem og sat i sit lille værelse, som dennegang var overfyldt av dyrebart nips, med farvede gipsrelieffer av ridderborge og muntre vertshusscener i messingrammer. Hun orket ikke engang bytte det vaate fottøi, men frau Schlessinger tok av hende støvler og strømper og snakket ustanselig imens og formanet Jenny til at være ved godt mot.
Dick sendte sin kompagnon et blik. Hvad pokker var det nu som stak ham? «Assurere? Hm, hvorfor det?» «Joooo! Der hænder saa mangt, sagde kobben. Det kan da være godt for noget at assurere.» «Hm!» Atter en lang pause. Det var karakteristisk for situationen, at de ikke kunde se hverandre i øinene. Deres blik mødtes uvilkaarlig engang; men straks saa de til hver sin side.
Saa sænket hun hodet og strøk over hans haar med sine hænder: «Aa Gert aa Gert jeg kunde jo ikke for det! Jeg vilde jo ikke gjøre dig vondt. Jeg kunde ikke for det kunde jeg vel?» «Det skal du ikke være bedrøvet for. Liten jeg er glad i dig, fordi du er slik, som du vil være og som jeg vilde været engang jeg og. Du skal ikke være bedrøvet selv om du tror, du har gjort mig sorg.
Jeg gik bestemt og fast i Sind ud af Forstuen, opad Trapperne til anden Etage og trådte ind i mit gamle Værelse. Styrmanden var der jo ikke, og hvad var der så ivejen for, at jeg kunde sidde her et Øjeblik? Jeg skulde ikke røre nogen af hans Sager, jeg skulde slet ikke bruge hans Bord engang, men slå mig ned på en Stol ved Døren og være glad til. Jeg folder heftigt Papirerne ud på mine Knæ.
NILS LYKKE. Først fordrer jeg, at I skal kalde den nordenfjeldske almue under våben for at støtte de misfornøjede i Sverig. FRU INGER. Og dernæst ? NILS LYKKE. at I virker for, at den unge grev Sture kan blive indsat i sin slægts rettigheder som Sverigs styrer. FRU INGER. Han? I fordrer, at jeg ? Også vi vilde være vel tjent dermed. NILS LYKKE. I betænker eder, min frue?
Dagens Ord
Andre Ser