United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg havde ikke bedt om den Tikrone, og jeg havde næsten ikke havt den mellem Hænderne engang, men givet den bort straks, betalt den ud til vild fremmede Mennesker, som jeg aldrig vilde få se igen. Den Slags Mand var jeg, betalte altid til sidste Hvid, når det galdt noget. Kendte jeg Ylajali ret, så angred hun heller ikke på, at hun havde sendt mig de Penge; hvad sad jeg da og hussered for?
Signe, tal ud, tal ud! SIGNE. Det var som et dybt, et ufatteligt bud maned mig udenfor kirkens mur over hej og dal, gennem li og ur. Mellem hvide birke jeg lyttende skred; jeg vandrede fast som i drømme; øde stod bag mig det hellige sted; thi prest og kirkefolk vandrede med, mens det koglende kvad monne strømme.
RELLING. Og så har du din flinke kone, som lunter så lunt ud og ind på filtsko og vagger i hofterne og hygger og steller for dig. GINA. Å sid nu ikke der og ressensér om mig. RELLING. Og så din Hedvig, du Ekdal? Barnet, ja! Barnet først og fremst. Hedvig, kom hid til mig. Å nej, du skal ikke sige noget, far!
»Ja. Hvad har du været der med?« Mine Knæ skalv, jeg støtted mig mod Væggen og rakte ud min Hånd med Knapperne. »Hvad Fan?« råbte han. »Nej, nu går det for vidt!« »Godnat!« sagde jeg og vilde gå; jeg følte Gråden i Brystet. »Nej, vent et Øjeblik!« sagde han. Hvad skulde jeg vente efter?
Jeg forsøger Gang på Gang forgæves; det begynder at summe underligt i mit Hoved, og jeg giver mig tilsidst over. Jeg stikker Papirerne i Lommen og ser op. Pigen sidder lige foran mig, og jeg ser på hende, ser på denne smale Ryg og et Par lave Skuldre, som endnu ikke var rigtig voksne engang. Hvad havde nu hun med at kaste sig over mig? Og om jeg var kommet ud af Slottet, hvad så?
Din far liker det ikke; han selv læser aldrig om kvellerne. Nej, far bryr sig nu ikke så stort om at læse, han. Kan du huske, hvor meget vi gav ud for smørret idag? HEDVIG. Det var 1 krone og 65 øre. GINA. Det er rigtig. HEDVIG. Og så kommer øllet til. GINA. Ja, det forstår sig. HEDVIG. Og så behøvte jo ikke du og jeg noget varmt til middag, siden far var ude.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg løj. Min Tanke flagred opløst om og gav mig flere Indfald, end jeg skøtted om; jeg hitted dette fjærntliggende Navn i Øjeblikket og slynged det ud, uden nogen Beregning. Jeg løj uden Nødvendighed. »Bestilling?« Dette var at sætte mig Stolen for Døren. Hm. Bestilling! Hvad var min Bestilling?
Men De ser jo han er akkurat som en spyflue nytter ikke jage ham væk. Isch, hold op da, doktor » «Uh,» sa hun som før. «At De kan holde den mand ud!» «Skidt! Jeg kan jo saapevaske mig, naar jeg kommer hjem » «Saa!» Loulou von Schulin la sig indover Jennys fang og strøk hendes arme. «Nu passer vi paa de stakkels kønne hænder.
Det værste var, at min Sko var trykket istykker, Sålen revet løs på Snuden. Jeg holdt Poden op og så Blod inde i Gabet. Nå, det var ikke med Vilje gjort på nogen af Siderne, det var ikke Mandens Hensigt at gøre det værre for mig end det var; han så meget bedrøvet ud. Kanske hvis jeg havde bedt ham om et lidet Brød fra Vognen, så havde jeg fået det. Han havde vist givet mig det med Glæde.
Kun dette tør en frigjort ånd ud af din skæbnes bog dig melde: Du falder for din egen hånd, og dog en fremmed skal dig fælde! Han er forsvunden. Var det kun en drøm? Nej, nej; her stod han; månestrålen strejfed hans gustne ansigt. Ah, jeg kendte ham! Det var diktatoren, den gamle blodmand, som steg af graven for at skrække mig.
Dagens Ord
Andre Ser