United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og nu havde vi fåt det hyggeligt og koseligt hos os; og nu skulde Hedvig og jeg også snart begynde at koste lidt os både med mad og med klæ'r. HJALMAR. I fortielsens sump, ja. GINA. Uf, den vederstyggelige fyren, som skulde sin passasje her i huset! HJALMAR. Også jeg syntes, at hjemmet var godt at være i. Det var en vildfarelse.

Endnu syntes disse fire Skikkelser og disse skinnende, bølgende Hjælme og Lanser at være et med Menneskemængden paa Gaden. Langsomt, ganske langsomt kom de nærmere, og nu saa han Vognen, Hestene, Kusken, Kuskens Ansigt; men endnu kunde han ikke skelne de fire Skikkelser. Til sidst forstod han hvorfor.

Hvor kendte jeg ikke nøje den store Kælder, min Tilflugt i de mørke Aftener, min blodsugende Ven! En for en var mine Ejendele forsvundne hernede, mine Småting hjemmefra, min sidste Bog. Auktionsdagen gik jeg gærne derned, forat se til, og jeg glæded mig hvergang mine Bøger syntes at komme i gode Hænder.

Med usædvanlig høj Stemme læste han Indledningen, som syntes at vare en Evighed. Endelig kom han til selve Dommen, og allerede ved de første Ord gik der som et elektrisk Stød igennem Tilhørerne. Det var Boris’ Navn, der var nævnet og blev efterfulgt af en lang Mumlen, som ingen forstod. Det var Opremsningen af alle hans Synder saa fulgte en kort Pavse, og saa kom Dommen Døden!

Repins Gadedør havde næppe lukket sig bag de to Venner, førend Georg greb Andreys Arm og spurgte, hvad han saa syntes om Tania. Vennen svarede temmelig reserveret, at han syntes godt om hende; hans rolige Svar irriterede den begejstrede Georg, som dybt krænket fortsatte sin Vej i Tavshed.

Som det sømmer sig for en Digter, var Georg langtfra noget særligt Mønster paa Agtpaagivenhed og Paapasselighed, og hans Venner blev ofte drevne til Fortvivlelse over hans Breve. Enkelte af hans Cifre nægtede med sand Haardnakkethed at blive til andet end stønnende, pustende, hvæsende Stavelser, af hvilke det syntes rent utænkeligt at forme et kristent Ord.

Da jeg var gut, hadde vi en barnepike, som het Jenny, og hende taalte jeg ikke. Siden har jeg altid syntes, det var et stygt og simpelt navn jeg syntes, det var saa urimelig, at De skulde hete Jenny. Og nu synes jeg, det er saa nydelig, saa blond likesom kan De ikke høre, det er aldeles lyseblond i lyden! Jenny en mørk en kan ikke hete det ikke frøken Jahrmann for eksempel.

Dale stod med haanden paa rattet, færdig til at stanse nedstigningen i samme øieblik de naadde den høide Sir Ralph hadde bestemt. Rydningen saa ut som et ovalt grønt teppe, nydelig bredt ut mellem de omstaaende trær. Den var nu ret under, og syntes at løftes hurtig op mot dem.

Netop nu, i dette hellige øieblik stod Trumpen, formanden hos Hahn & Hinken, inde paa Holbergsalmendingen og skreg sig hæs paa: «Styggen hoiDet begav sig at Ratje og Trumpen ikke var perlevenner for tiden; derfor var det skipper Jonas Ratje syntes merbemeldte Trumpen kunde have godt af at staa der en stund og brøle. Den svinepelsen!

Buffalo Bill la merke til en høi indianer med pragtfulde fjærprydelser, som red en usedvanlig hurtig hest og syntes at være lederen. Paa sit ridt omkring troppene kom indianeren med visse mellemrum forbi en dyp kløft. Bill kravlet paa hænder og føtter henimot tusen fot op igjennem denne kløften, og da indianeren næste gang kom forbi, tok Bill omhyggelig sigte paa ham og fyrte.