United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Tilslut blev pastor Setun utaalmodig. „„Plumberneer nu de største løgnere allikevel,“ sa han. „De lover og lover; men tænker ikke engang paa at holde ord,“ føiet han til. Han kastet Prince Albert frakken, steg ned i grøften hvor rørene laa og begyndte at skrue dem sammen. Han arbeidet saa svetten randt, la sig paa knæ og stod foroverbøiet næsten som paa hodet.

Aa alt var kjendt og kjært herute alt hadde hun set dag efter dag med ham ikke visst selv, at hun la merke til det, og nu kjendte hun pludselig, at alting stod brændt ind i hendes sind sammen med minderne om disse dage. Den tørre, rødbrune bakke, hvis strie, korte græs fra ivinter var blit mykere og grønnere fra dag til dag. Og de trofaste tusenfryd paa den magre jord.

Og langsomt, ganske langsomt går jeg ud af Værelset igen, bærer Skoene i den ene Hånd, Brevet i den anden og Tæppet under Armen. Jeg letter mig op og bider Tænderne sammen de knirkende Trin, kommer lykkeligt og vel nedad alle disse Trapper og står atter nede i Porten.

Han raabte ikke Ord højt, som øjeblikkelig vilde have ødelagt ham, men kun af den Grund, at Stemmen svigtede ham, eller overdøvedes maaske hans Ord af Trommehvirvlerne og Larmen af Mængden, der nu fra begge Sider trængte sig sammen og som en uhyre Bølge fulgte det bestandig fremadskridende Tog?

For Tania var Tanken om at skulle skilles fra Andrey før Tiden forfærdelig hver Dag, de havde tilbage sammen, var for hende en Skat, som, jo længere man nærmede sig Maalet, blev hende mere og mere dyrebar. Andrey derimod følte en saadan Adskillelse næsten som en Lettelse.

SIGURD. Ja ja, det har jeg lovet dig. DAGNY. Og jeg tør forvist tro at Hjørdis bedrog mig, da hun sagde at lidet var jeg dig værdig til viv? SIGURD. Ja ja, Dagny, lid mit ord. DAGNY. er jeg glad igen og vil prøve at glemme alt det onde værk, som her er øvet. I de lange vinterkvælde vil vi tale sammen om Gunnar og Hjørdis, og

Han bad dem følge sig ind, vendte sig saa raskt mot Sir Ralph og bad ham si sit erende. „Jeg tænker De netop har hat besøk av nogen som hadde et lignende erende som vi,“ svarte Sir Ralph. Manden knep øinene sammen og kastet et hurtig, undersøkende blik paa dem begge. „Jeg tror jeg kan gjette hvad De vil nu,“ sa han. „Men jeg tilstaar at hele affæren for mig er et mysterium.

Gunnar, du drages til minde, hvad du engang har lovet! GUNNAR. Ilde betænkt var det løfte; kræver du at det skal holdes? HJØRDIS. Holdes skal det, ifald vi to skal leve under tag sammen efter denne dag. vid da, Ørnulf, skal bod gives for din fosterdatters ran, skal du også bøde fordi du dræbte Jøkul, min fader, og tog alt hans gods og eje!

Paa broen foran den første skorsten kunde man nu se kapteinen og skibets officerer, og sammen med dem en liten rask mand med hue og en let overfrak. Han sendte store røkskyer fra en lang cigar, som flot stak ut av munden paa ham. „Der har vi ganske sikkert vor passager,“ sa Sir Ralph idet han stak hodet ut gjennem døren et øieblik og fik et gufs av den friske vind.

Tage ti Troner i Almisse, uden at kunne slynge dem tilbage mod den hemmelige Giver, gramse Ører sammen med begge Hænder, hvor de bødes frem, og beholde dem, bruge dem til Logipenge, trods sin egen inderste Modbydelighed . . . . Kunde jeg ikke atter skaffe tilveje disse ti Kroner en eller anden Måde?