United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var «Styggen», kaptein Jonas Ratje. Jonas Ratje havde faret tilsjøs siden han slap for presten; og det var længe siden. Han havde pløiet mange have og seet lidt af hvert i verden; men det var gaaet ham som det gaar alle sjøfolk. Han var blevet ludende lei af sjøen endnu før han var femogtyve aar gammel. Saa giftet han sig og sjølivet blev ligetil uudholdelig.
Han reiste sig og kom frem mod Dick med næverne knyttet og med mord i øinene. «Lad være Ratje. Lad være, dit fæ, dette er min affære og ikke din.» Det var Darling som skreg, og det var akkurat saavidt han fik grebet Ratjes vældige næve før den faldt. Men i samme nu havde han selv Hinkens knyttede haand plantet i sit venstre øie.
Den gik ret tilbunds, hang et sekund eller to efter slæberen; men saa smaldt tauget af og Ratje saa bare, hvor sjøen ligesom kogte under ham idet baaden for tilbunds. Han var en kraftig kar Ratje; men jamen havde han job med at faa halet sig ombord i kulskuden. Men op kom han. Men Dick! Var Dick gaaet tilbunds?
Ratje tog sig sammen. «Nei for noget sludder. Stig bare paa og luk døren efter dig. Goddag pennevisker! Det var bare noget vi sad og snakket om, og saa kom du saa uventet. Det var derfor vi blev lidt altereret med det samme du aabnet døren.» Jeg lod mig ikke nøde.
Der blæste en liden frisk bris fra øst og inde ved Triangelen stod de kommunale flag ret ud fra de tre flagstænger. Enkelte B. D. S.-skibe ved Fæstningskaien var ogsaa flagsmykket i en eller anden anledning. Men inde i styrehuset paa «Styggen» var det ganske stille. Solen baget saa behagelig gjennem de store vinduer og Jonas Ratje laa paa ryggen paa sofabænken og snorket.
Hinken blev rød; dette var mangel paa respekt; men han holdt sig i tømme og sagde noksaa høflig: Der staar spyttebakke der ved ovnen, Darling.» «Ja, jeg ser det!» sagde Dick uendelig ligegyldig. Og pludselig vendte han sig til Ratje: «Du Jonas, har du nogensinde seet noget saa snodig som kjøbmand Hinken sin næse? Den er grøn paa tippen, get.»
Han kaldte Ratje for sin bedste ven og forpligtet sig til at slaa en vis Trumpen helseløs, saasnart han fik ham under hænderne; thi havde ikke samme Trumpen snydt ham blodig og meget og havde ladet sig betale for at «Trygg» skulde faa nogen elendige slæb for d'herrer Hahn & Hinken, uagtet dette glorværdige firma havde givet udtrykkelige ordre til at han, Hansen paa «Trygg», skulde have alle de slæb som hans ven Ratje ikke kunde overkomme.
Dick skjønte han var gaaet et skridt for vidt, hvorfor han behændig smat nedenunder; mens Ratje gik ind i styrehuset og slog døren i efter sig saa det kunde høres over hele Vaagen. Derinde fortsatte han at prøve sprogenes velklang i mange og malende udtryk, fra alverdens havnesteder, og han gav sig ikke før han var saa udmattet, at han simpelthen ikke kunde længere.
For sidste gang tog Ratje kikkerten og begav sig op paa sin udkigspost. Skulde den infame skøiten være der fremdeles? Vinden var lidt efter lidt gaaet om paa sydvest og var tillige løiet betydelig. Regnet gjorde det heller ikke netop nu, saa at veiret var usædvanlig sigtbart. Ratje laa paa maven som almindelig.
Han halte op en stor hestehandlerportemonæ og talte forsigtig op paa hyttetaget fire kroner og femti øre. Endnu i dette hellige øieblik maatte han prutte. «Det er alt jeg har. Du lyt gjøre det for det,» sagde han afgjørende og stak portemonæen i lommen igjen. Men da vaagnet Ratje. «Aa du din skidne, stinkende bondeknøl, er det mig du vil holde for nar?
Dagens Ord
Andre Ser