United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det kendes på dig at du er en kvinde; thi du bruger mange ord. Hvortil det? Er Thorolf dræbt, så er hans saga ude. EGIL. Når Thorolf er dræbt, så får jeg ingen hærmænd. ØRNULF. Nej, Egil, nu har vi mistet vore hærmænd, både du og jeg. Godt har du nu sørget for, at hans ord kan sandes. MANDEN. Tvers over panden. Hm; det er hæderligt sted; så har han ikke vendt ryggen til.
Jeg lægger Mærke til, at hun stadig har den samme Dragt på, det samme tætte Slør, der skjuler hendes Ansigt og falder nedad hendes Bryst, og i Hånden en liden Paraply med Elfenbens Ring i Håndtaget. Det var allerede tredje Aften, jeg havde set hende der, al tid på selvsamme Sted; såsnart jeg var kommet hende forbi, vender hun sig langsomt om og går nedad Gaden, bort fra mig.
HJØRDIS. Det er Gunnar på mine vegne! ØRNULF. Gunnar! Ja, var du fæatet til ham med din fosterfaders samtykke, eller havde han bødet for ranet, så var han lovlig eftermålsmand, men Fader, fader! Tal ikke ud! Jo, højt skal det siges! Hærtagen kvinde har ingen lovlig husbond! Ørnulf! Forhånet! beskæmmetr! Hærtagen kvinde er kun at agte som frilleviv efter loven!
Det var jo Berta, den tid hun kom i huset. HJALMAR. Jeg synes, du 'skælver så i stemmen. Gør jeg? HJALMAR. Og så ryster du på hænderne. Eller er det ikke så? Sig det bent ud, Ekdal. Hvad er det for noget, han har gåt og snakket om mig? HJALMAR. Er det sandt, kan det være sandt, at at der var et slags forhold mellem dig og grosserer Werle, den gang du tjente der i huset? GINA. Det er ikke sandt.
HJALMAR. Er du gåt fra huset, siger du? GREGERS. Ja, jeg er flyttet hen på et hotel. HJALMAR. Ja så. Nå, siden du er kommen, så ta' af dig og slå dig ned. GREGERS. Tak. HJALMAR. Her, i sofaen. Gør dig det mageligt. Så her er det altså du holder til, Hjalmar. Her bor du altså. HJALMAR. Dette her er atelieret, som du vel ser GINA. Men her er nu rummeligere; og derfor så holder vi os helst her ude.
Høsten er kommet og har allerede begyndt at lægge alting i Dvale, Fluer og Smådyr har fået det første Knæk, oppe i Træerne og nede på Marken høres Lyden af det stridende Liv, puslende, susende uroligt, arbejdende for ikke at forgå.
PERSONERNE: BENGT GAUTESØN, herre til Solhaug. MARGIT, hans hustru. SIGNE, hendes søster. GUDMUND ALFSØN, deres frænde. KNUT GÆSLING, kongens foged. ERIK FRA HÆGGE, hans ven. EN HUSKARL. EN ANDEN HUSKARL. KONGENS SENDEBUD. EN GAMMEL MAND. EN PIGE. GÆSTER, HERRER og FRUER. MÆND i Knut Gæslings følge. KARLE og PIGER på Solhaug.
Jeg henvender mig til en Herre, der sidder ved min Side og forestiller ham indtrængende dette Misforhold med Kagekoner her og Kagekoner der . . . . Ikke? Ja, men han måtte dog vel indrømme, at . . . . Men den gode Mand aned Uråd og lod mig ikke engang tale tilende, før han rejste sig og gik. Jeg rejste mig ligeledes og fulgte ham, fast bestemt på at overbevise Manden om hans Fejltagelse.
Jeg så på Konen, hun sad lige foran mig og vented på mit Ord; jeg lagde med det samme Mærke til, at hun var frugtsommelig, det undgik ikke min Opmærksomhed, og jeg stirred dog ingenlunde undersøgende på hende. »Summen er rigtig,« sagde jeg. »Nej, se nu efter for hvert Tal,« svared hun; »det kan ikke være så meget; jeg er sikker på det.«
Ja, ved alle hellige, jeg véd, hvad det vil sige at sørge for sit barn. FRU INGER. Voldsmænd slog eders. Men hvad er døden mod en hvileløs angst gennem alle de lange år? NILS LYKKE. Nu vel; det står i eders magt at ende denne angst. Forson de stridende parter, så tænker ingen af dem på at tilegne sig eders barn som borgen for eders troskab.
Dagens Ord
Andre Ser