United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da vi sendte den en Kugle, hørtes det da og af Tonen i de spanske Skurkes Svar, hvad det var for vakkre Fugle. Men til Uheld fast laae Vi i et Havbliks Trylleringe; Brigantinen længer inde, drivende, ja næsten klods langsmed Land i Læ af Os.
Og naar nogen av os er ute, maa vi ikke glemme at ha den lille traadløse med i lommen, saa vi kan bli kaldt tilbake øieblikkelig av den som har vakt.“ Efterat de saa var blit enige om hvorledes nattevakten skulde fordeles, gik de tilsengs. Dale tok første vakt og gik op og ned ute paa platformen i maaneskinnet og røkte nok en cigar, som Sir Ralph hadde nødet ham til at ta.
„Øgler!“ ropte den anden. „Tror De vi vil ut av luftskibet, som har kostet os tusener paa tusener, bare fordi De befaler os det, og la det drive av som en anden sæpeboble?“ „Ja, jeg gjør,“ svarte Sir Ralph tørt igjen. „Og hvis Dere ikke skynder Dere, saa sprænger vi baade skibet og Dere i filler.“ Amerikaneren svor rædselsfuldt.
Er vi lik Jesus i dette at vi ynkes inderlig over folket? Forstaar vi at vort eget folk holder paa at avkristnes? Maa Herren hjælpe os at faa varme hjerter for indremisjonens hellige sak.“ Pastor Reierson talte længe og inderlig. Glenfield menighet hadde hørt sin gamle prest tale mange ganger før, men aldrig med slik inderlighet og varme som idag. Efter prækenen var der korte vidnesbyrd av flere.
Overbord med fornuftens ballast kun! Kanhænde jeg sejler min skude på grund; men så er det dog dejligt at fare! Hvad? sang? Nå ja det er nok Linds kvartet, den øver jublen ind; se det er ret! GULDSTAD. Ja. Lad mig bare først få på mig frakken; vi upoeter tåler ikke træk, hos os slår aftenluften sig på nakken. Godnat! FALK. Grosserer! Før De går, et ord!
Folk begyndte at se bort til vort bord og opvartertosken blinket med øiet til en stamgjæst og gjorde en næsten umærkelig bevægelse med hovedet henimod os. Jeg havde ikke andet at gjøre for at stoppe hans usømmelige friheder end at telegrafere til ham efter to flasker til. «Ja, det er netop det vi skal have,» sagde Jonas med et forlegent smil som skulde dække over hans usikkerhed.
«Ja tusen tak for hjælpen da kanske jeg træffer damerne engang igjen i Skandinavisk Forening kanske?» Sporvognen stanset foran dem. Da sa frøken Winge: «Jeg vet ikke kanske De kunde ha lyst at slaa følge med os vi hadde avtalt at gaa litt ut iaften drikke vin og høre musik.»
Svanhild kommer frem; hun er bleg og oprørt. FALK. O, Svanhild, lad os holde trofast ud! Du friske friluftsblomst på kirkegården, der ser du, hvad de kalder liv i våren! Der lugter lig af brudgom og af brud; der lugter lig, hvor to går dig forbi på gadehjørnet, smilende med læben, med løgnens klumre kalkgrav indeni, med dødens slaphed over hver en stræben. Sligt kalder de at leve!
Denne dyst synes I nu I har tabt, og derfor er det eder ukært at dvæle længere på slagmarken mellem vidnerne til eders nederlag. FRU INGER. Det være nu som det vil; dersom I dvæler nogle dage hos os, så kan det ialfald vindes tilbage. Ja, I ser selv, hvor tvilrådig jeg står og vipper på skillevejen, overtaler min farlige angriber til ikke at rømme marken.
EJNAR HUK. Så er vi fri; vi har ingen fremmede overherrer mere, og kan kåre os en konge selv, ligesom Svenskerne gjorde før os. Tænker du på Sture-slægten? EJNAR HUK. Kong Kristjern, og andre efter ham, har gjort ryddigt hus rundt om på odels-sæderne. De bedste blandt vore herremænd vanker fredløse på fjeldstien, hvis de endnu er til.
Dagens Ord
Andre Ser