United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Forhørene holdes paa Raadhuset, Dommerne anser det for under deres Værdighed at komme til Fangerne,“ svarede Zina. „Hvad om vi vovede et Forsøg paa denne Vandring til Raadhuset?“ spurgte han og vendte sig helt om imod hende. Hun saa bestyrtet paa ham. „Er du gal? Midt paa Gaden i en stor By ved højlys Dag? Hvad tænker du paa!“
Paa eftermiddagen talte pastor Monrad paa engelsk. Han var en flytende taler i det engelske sprog, og de unge i menigheten vilde gjerne ha det engelske sprog. Om aftenen var der avslutningsfest med taler av flere.
Sazepins Ansigt var højtideligt næsten sørgmodigt; idet Andrey nærmede sig, saa han med et betegnende, ærbødigt Blik paa ham og gjorde en Bevægelse med Hovedet, som nærmest lignede et Buk. „Tal!“ sagde Andrey. „Czaren kommer den sædvanlige Vej,“ hviskede han. Andrey fortsatte sin Vej og vinkede med Haanden, som om han vilde betyde den anden at forsvinde. Nu var Turen til ham alene.
Andrey saa op og sagde: „Har I ogsaa vel overvejet eders Valg? Jeg har aldrig før været Formand for en saa vanskelig og farlig Affære!“ „Ja, vi er enige om, at vi ikke kan faa nogen bedre end dig!“ svarede den unge Mand med Varme. „Nuvel, saa lad det blive, som I vil! Jeg er rede til at tjene en Sag som denne paa hvilken som helst Maade, der fordres af mig!“ sagde Andrey.
Ligaen havde til sin Disposition en Del ældre Damer, mest tidligere Tjenestetyende iblandt Revolutionisterne, som nu benyttedes som Husholdersker paa Pladser, hvor der ikke udfordredes nogen særlig Dygtighed; de fleste af disse Kvinder havde ikke det ringeste Begreb om Revolutionen; men da de alle som gamle, prøvede Tjenere var trofaste og hengivne, var de til stor Nytte.
„Aa ja, men dette ideale om menigheten passer ikke for vor tid,“ sa W. U. som hadde hørt paa gamle Olsons tale. „Foreningene maa vi nok ha, skal vi faa penger til menigheten.
Først hadde hun bare skjændt litt, for hun hadde trodd, det var bare toskestreker. Men saa blev han saa ækkel, at hun blev ordentlig sint. «Og saa vilde han, jeg skulde bli med ham paa hotel inat. Han sa det akkurat som han skulde spurt, om jeg vilde gaa til konditoren med ham. Og saa blev jeg rasende, og saa blev han ogsaa sint.
Tolv dage hadde hun været hjemme, og endda var hun ikke kommet til at gaa op til hans forældre. Saa da han spurte for tredje gang i et brev, tok hun sig sammen. I morgen skulde det bli av. Veiret hadde slaat om i løpet av natten.
Pludselig er det som om hun besinder sig, som om hun synes at have gået for vidt; hun dækker sig atter til og rejser sig lidt op. Og forat skjule sin Forlegenhed med de åbne Klæder, giver hun sig atter til at tale om den Mængde affaldne Hår, der lå på mine Skuldre. »Hvor kan det være, at Håret falder så af Dem?« »Ved ikke!« »Å, De drikker naturligvis formeget, og kanske Fy, jeg vil ikke sige det!
Der er det jo Inger Gyldenløve plejer stå og stirre udover landevejen, som om hun vented på en, der aldrig kommer. Eline? Ja, det er Eline hun heder. Kan jeg rigtig tro på, at hun er så mærkværdig, så kløgtig og så djærv, som Lucia sagde? Fager skal hun også være. Men til ægtehustru ? Så ligetil burde jeg ikke have skrevet. Hun vil ikke svide gården af over os.
Dagens Ord
Andre Ser