United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Når en mand har følt skæbnens knusende slag på sit hoved, ser du . Sig din far farvel fra mig. GREGERS. Ja, ja. Går du lige hjem? HJALMAR. Ja. Hvorfor det? GREGERS. Jo, for så kommer jeg kanske hen til dig siden. HJALMAR. Nej, det skal du ikke. Ikke hjem til mig. Min bolig er trist, Gregers, især ovenpå et strålende gilde, som dette her. Vi kan altid træffes et steds ude i byen. Går De, Ekdal?
SVANHILD. Ja det er sandt; men jeg har fundet min. Hvad har De gjort! Nej kun øje for øje, Svanhild, ikkun tand for tand! Nu får De ingen hilsen fra det høje, og ingen gave mer fra sangens land. Se, det er hevnen over Deres værk! SVANHILD. Mit værk? FALK. Ja Deres! Indtil denne time slog i mit bryst en sangfugl kæk og stærk. Se nu kan klokken over begge kime, De har den dræbt! SVANHILD. Har jeg?
Hvad var det egentlig for en Bagatel, det drejed sig om? For det første skulde det jo vare blot i nogle Timer, for det andet skulde Gud forbyde, at jeg nogensinde senere tog min Tilflugt til det Hus igen. Jeg gik ind i Gården. Endnu mens jeg gik over disse ujævne Stene på Gårdspladsen, var jeg usikker og havde nær vendt om ved Døren. Jeg bed Tænderne sammen. Nej, ingen utidig Stolthed!
Står De her i mørke? FALK. Og er ej ræd? Nej, mørket er just skønt. Men sig mig, ræddes ikke De derinde, hvor lampen lyser på de gustne lig SVANHILD. O fy! Han fordum var på mod så rig; han stred med verden om en elsket kvinde; som vedtægts kirkestormer manden gjaldt, hans kærlighed slog ud i glade sange ! Se på ham nu! I kisteklæder lange, et tobensdrama om, hvor dybt han faldt!
Denne svale strygende luftningen, dette fri livet i skog og på vidder, mellem dyr og fugl ? Hjalmar, skal vi vise ham det? Å nej, nej, far; ikke i aften. GREGERS. Hvad vil han vise mig? HJALMAR. Å, det er bare noget sådant ; du kan få se det en anden gang. Ja, det var det, jeg mente, løjtnant Ekdal, at nu skulde De følge med mig opover til værket; for jeg rejser visst snart igen.
Hvi gjorde du mig dette! GINA. Hys, hys, du må ikke anmasse dig så fælt. Vi havde vel ikke ret til at beholde hende, kan jeg tro. Molvik. Barnet er ikke dødt; det sover. RELLING. Sludder. Der ligger hun så stiv og stille. Den sidder så fast, så fast. GINA. Nej, nej, Relling, bræk ikke fingrene hendes; la' pigstolen sidde. HJALMAR. Hun skal få den med sig. GINA. Ja, la' hende det.
Bare et par minutter, forstår du. Hedvig sidder ved sit arbejde. Hedvig, å ræk mig den knibetangen, som ligger på hylden. Og så hugjernet, du. Lad mig da først få lov til at vise dig, hvorledes jeg mener det! HJALMAR. Så tak. Jo, det var nok godt, jeg kom, du. Hm ! God morgen. Vær så god, kom nærmere. GREGERS. Tak. HEDVIG. Nej, det er bare far og bedstefar. Nu skal jeg sige til.
OLAF SKAKTAVL. Å, jeg har en finger mindre; det er det hele. NILS STENSSØN. Hvor er Svenskerne? OLAF SKAKTAVL. I hælene på os. De bryder porten op NILS STENSSØN. O, Jesus! Men nej, nej! Jeg kan ikke, jeg vil ikke dø! OLAF SKAKTAVL. Et smuthul, fru Inger! Er her ingen krog, hvor vi kan dølge ham? FRU INGER. Men dersom de gennemsøger gården ? NILS STENSSØN. Ja, ja; så vil de finde mig!
Bestandig skulde jeg gå og holde mig for god til alt muligt, ryste hovent på Hovedet og sige Nej Tak. Nu så jeg, hvad det førte til; jeg stod atter på bar Gade.
Den Tokayer, De fik idag, tør jeg i al fald trygt indestå for; den er fra en af de aller-aller fineste årgange. Ja, det forstod De da vel også. DEN FEDE HERRE. Ja, den smagte mærkværdig delikat. Er der nogen forskel på årgangene? Nej, De er god! Dem lønner det sig virkelig ikke at sætte ædel vin for. DEN TYNDHÅREDE HERRE. Det er med Tokayeren som med fotografier, herr Ekdal. Solskin må der til.
Dagens Ord
Andre Ser