United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der gives visse krav ; jeg kunde fristes til at kalde dem ideale krav GINA. Men gamlefar da? Hvad skal der bli' af ham, stakker? HJALMAR. Jeg kender min pligt; den hjælpeløse flytter med mig. GINA. Nej. Har du mistet hatten? HJALMAR. Jeg havde den naturligvis på, da jeg kom inat; det er der ingen tvil om; men idag kunde jeg ikke finde den.
Det har jeg godt af, og jeg holder nok ud med det.« »Ja, ja, vi kan forsøge det,« sagde han. »Går det ikke, så kan vi jo skilles i England.« »Naturligvis!« svared jeg i min Glæde. Og jeg gentog endnu engang, at vi kunde skilles i England, hvis det ikke gik. Så satte han mig til Arbejde . . . .
Gjorde jeg min ret, saa gik vi nu ret ind til Flesland og praiet toldstationen der og overgav det hele. Saa kunde Hahn & Hinken rase saameget de vilde, det fik blive deres sag. Min ryg vilde ialfald være fri; men sparken fik jeg naturligvis.» «Aa ja, det lægs en slæber til, siger man; men Hahn & Hinken ved ellers, hvad de pleier at indlade sig paa.
Naturligvis var Jack og Tony dagens misundte hovedpersoner blandt skolegutterne. Rygtet om at de skulde faa flyve med tilbake til Langley-sletten, var alt sivet
Dette var næsten for meget for Georg, det var at saare ham paa hans ømmeste Punkt. Han rynkede Panden og sagde i en halvt krænket, halvt forbavset Tone: „Nej, naturligvis kan jeg ikke det eller vil det i hvert Fald ikke. Du ved, jeg stoler aldrig helt paa min egen Dom.“ „Godt, saa venter jeg dig i Morgen!“ svarede Andrey.
Han kunde meget mindre end jeg da saan teknisk. Han er bare et aar ældre end mig og. Men det han hadde lært, det kunde han bruke. Ja saa malte jeg to sommernatsbilleder. Dette underlige clairobscur alle farverne ligger saa dypt, men de er saa lysende sterke. Naturligvis, de var ikke gode.
Jeg skældte mig ud for min Fattigdom, kaldte mig ved Øgenavne, opfandt desperate Benævnelser, kostelige rå Fund af Skældsord, som jeg overdynged mig selv med. Dette fortsatte jeg med, indtil jeg var næsten helt hjemme. Da jeg kom til Porten opdaged jeg, at jeg havde tabt mine Nøgler. Ja, naturligvis! sagde jeg bittert til mig selv, hvorfor skulde jeg ikke tabe mine Nøgler?
Jeg har regnet ut, det kan vare i tre aar omtrent kanske længer, jeg har skrevet nogen korrespondanser i det sidste og hvis jeg faar solgt noget . Men min mor syntes naturligvis ikke om, at jeg vilde bruke op hele summen. Og at jeg sa op, naar jeg endelig var blit fast efter alle de aarene, jeg hadde maset med vikariater og privatelever. Mødre synes vel altid, en fast indtægt »
Men det er, fordi jeg forstaar nu hvis det gik galt med dig jeg vet ikke, hvad jeg skulde gjøre. Jeg orker ikke at tænke paa det . Der er ikke den ting i verden jeg ikke skulde gjøre for at hjælpe dig fordi jeg er saa glad i dig, skjønner du.» «Aanei, Gunnar .» Hun stanset og saa skræmt paa ham. «Ja, naturligvis vet jeg, du er ikke forelsket i mig.
»Farvel!« sagde jeg kort. Men »Jomfruen« holdt mig tilbage. Han spurgte: »Men hvad bestiller De da nu om Dagen?« »Bestiller? Jeg skriver, naturligvis. Hvad andet skulde jeg bestille? Det er jo det, jeg lever af. For Øjeblikket arbejder jeg på et stort Drama, »Korsets Tegn«, Emne fra Middelalderen.« »Død og Pine!« sagde »Jomfruen« oprigtigt. »Ja, får De dét til, så . . . .«
Dagens Ord
Andre Ser