United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den patetiske Sætning blev afbrudt af et lystigt Latterudbrud af Helene eller Lene, som hendes Ven kaldte hende. „Det er let at se, at det er skrevet af en Digter!“ sagde hun. Uden at lade sig anfægte af hendes malplacerede Lystighed fortsatte Andrey i noget hurtigere Tempo og mumlede Slutningen af Brevet mellem Tænderne. „Nej, du har Ret!
Da var der sejersmod i vore sjæle, og lid på evig elskov mellem to; han kom med verdens gaver, tog vor tro, og planted tvil, og så forgik det hele! Riv det af mindet ud! Alt, hvad han sagde, var sandt for andre, men en løgn for os! Det kornaks, som et tvilens haglslag lagde, kan aldrig svaje mer i livsenstrods. Jo, vi to, Svanhild !
Men nu hadde de kastet alle disse prydelser væk komplet nøkne med undtagelse av et smalt klæde om lændene og tynde mokkasiner paa føtterne sat de paa sine ponyer, uten sadel, uten tøile, bare med en tynd lærsnor mellem hestens tænder.
Og da la dem faa det!“ Avstanden mellem dem blev mindre og mindre, og da styreren paa den anden flyvemaskine følte at han hadde sin skjæbne like i hælene paa sig, begyndte han at svinge snart til den ene og snart til den anden side, vel for at gjøre det vanskeligere for de andre at træffe naar de sigtet. Noget andet var der heller ikke at gjøre for ham.
SIGURD. Bedst, ifald det så kunde føje sig. ØRNULF. Der er min hånd. Du er en ypperlig kæmpe; så ramme hug har ingen før skiftet med gamle Ørnulf. Lad det være de sidste sværdhug, der skiftes mellem os to. Og hermed byder jeg dig selvdømme i den sag, der er os imellem; er du villig til at vælge de vilkår? ØRNULF. Det er jeg, og ret nu skal tvisten jævnes.
Lad mig flytte ind med den i denne Hytte! ikke som din Hustru meer; dertil jeg uværdig er men som Annas Moder Eller lad os drage sammen heller over til mit eget Slot, Montbrillant i Normandi, tvende Miil fra Kysten blot.» Jeg alvorlig afbrød: «Ti! At jeg Dig tilgiver, Kvinde, er det Hele Du kan vinde. Mellem os maa alting være føler Du det ei? forbi.
Som hun sat der i aftenstilheten og saa paa den vakre solnedgang, blev hun grepet av en forunderlig følelse. Hun følte sig saa ensom og forlatt, der hun sat mellem de tause grave utenfor kirken. Hun tænkte paa sin far som laa under torven. Hun tænkte paa sin mor som hun ikke kunde huske.
Nei, paa Yachten, som vi saae fra de andre ud at staae seilbedækket os imøde, flygtet Yndlingssvane liig, som med Guldring om sin lange smekkre Halses Sølverslange blandt de andre vilde graae paa et Kjern i Nordens Øde som en Dronning viser sig der ombord hvor tæt dog vrimle Dandys ved Kahyttens Dør, mellem gyldenfryndste, blaae, violette, rosenrøde Parasollers Silkehimle!
MARGIT. Så lidet kan mine ord krænke jer. Min søster kender eder jo kun af de viser, som er gjort om eder, og de viser klinger ilde for høviske øren. Eders fædres gård er et utrygt hjem mellem alle de vilde gæster. Både nat og dag har I gilde med dem. Krist hjælpe den ungmø, I fæster!
Aldrig blev det mig spået, at jeg skulde friste livet som en ussel frilleviv; men skal jeg bære dette liv og denne skændsel, bære det en eneste dag længere, så må min husbond øve noget noget, som gjør ham navnkundigere end alle andre mænd! DAGNY. Fader, fader! Du har da ikke ondt isinde! ØRNULF. Slip mig du! Nu, Sigurd, nu vil der mere end bøder til mellem mig og Gunnar!
Dagens Ord
Andre Ser