United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der er den forskel kun, at ikke bogen forslår som jakobsstige til min Gud. Nu må jeg ud og søge ham i livet . jeg føler mig i hjertet mere god, jeg elsker strået, krybet for min fod; det er jo også del i lykken givet. FALK. Men sig mig nu LIND. Nu har jeg sagt det hele, min rige gåde, som vi tre vil dele. FALK. Ja, men jeg mener, har du tænkt lidt fremad? LIND. Jeg tænkt? Tænkt fremad?
Se, Styver drømte nu forleden nat, der kom et brev, som var så selsomt kantet FRU STRÅMAND. At drømme sligt er forbud for en skat . Ja, næste dag han blev for byskat pantet. Af disse grunde, kære unge barn, af disse grunde, hentet fra fornuften, ja fra moralen og tildels fra skriften, De indser nu, at slig en meningsskiften må kaldes ganske greben ud af luften. Ja, Gud, jeg er endnu så uerfaren
FALK. Den dør, så snart den bringes på det tørre; for så vidt har den lighed med en fisk SVANHILD. Nej, kærligheden lever jo af luften FRØKEN SKÆRE. Og den må fisken dø i FALK. Ganske sandt. FRØKEN SKÆRE. Der kan De se, vi Deres tunge bandt! FRU STRÅMAND. Den the er god, det kender man på duften. FALK. Nå, lad det blive da ved blomsterlignelsen. FRØKEN SKÆRE. Hvad da?
Tomt var mit hjerte, da med sejersfaner, med tusendfoldig sang du drog derind; du råder der på alle tankens baner; lig vårens vellugt fylder du mit sind. Ja, jeg må takke Gud i denne time, at jeg var ensom indtil dig jeg fandt, at jeg var død og hørte klokken kime, som kaldte mig til lys fra livets tant.
FRU SØRBY. Ja nok; lad os det. GÆSTERNE. Bravo, bravo! Gregers blir stående ved kaminen. GREGERS. Far, vil du ikke vente lidt? Hvad er det? GREGERS. Jeg må tale et ord med dig. WERLE. Kan ikke det vente til vi blir alene? GREGERS. Nej, det kan ikke; for det turde kanske hænde, at vi slet ikke blir alene. Hvad skal det sige.
Ha, det vidste jeg nok! Men så er også freden ude mellem os; thi hør nu mit ord, Gunnar herse, du har fældet Thorolf, min hustrus frænde, og derfor stævner jeg dig til holmgang imorgen såsnart solen rinder! Til holmgang ! Mig! Du skemter, Sigurd! SIGURD. Til holmgang er du lovligt stævnet; det blir et brikkespil på liv og død; en af os må falde! Ha, jeg skønner det vel.
SIGURD. Men hør dog først ØRNULF. Nej, siger jeg! Selv må jeg fremme min ret; lad så lykken råde. Vennesæle råd er det Sigurd giver, men vil du fremme din ret efter bedste evne, så kan jeg råde bedre. Regn aldrig på bøder så længe Hjørdis har noget at sige; men hævn kan du få, ifald du vil lyde mig. ØRNULF. Hævn? Hvad råder du da til? SIGURD. Til ondt, det ser jeg nok! Hør ikke på ham!
Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle, thi I kommer itil hallen med mange mænds følge! Hvor er Thorolf? Ørnulf har sagt, han skal skære et skib til mig med mange, mange hærmænd i stavnen. ØRNULF. Prise må jeg alle gode vætter at ikke Thorolf fulgte med; thi hvis også han, nej, så stærk jeg end er, det havde faldet mig for tungt at bære. Men hvi kommer han ikke?
Det har ingen nød, Hedvig; når bare din far må få beholde sin helse, så HEDVIG. Å nej, far; nu skal du ikke snakke så stygt. HJALMAR. Hvad er det, han tar sig for, du? HEDVIG. Det skal visst bli' en ny vej op til vandtrauget. HJALMAR. Aldrig i verden klarer han det på egen hånd! Og så skal jeg være fordømt til at sidde her ! Lad mig få penselen, far; jeg kan nok.
GREGERS. Nej, nej, det sa' også din kone nu nylig. HJALMAR. Jeg svor, at skulde jeg vie mine kræfter til den håndtering, så skulde jeg også hæve den så højt, at den blev både til en kunst og til en videnskab. Og så beslutted jeg at gøre den mærkelige opfindelsen. GREGERS. Og hvad består så den opfindelsen i? Hvad går den ud på? HJALMAR. Ja, kære, du må ikke spørge således om enkeltheder endnu.
Dagens Ord
Andre Ser