United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
For mine øine saa det ud til at være allright altsammen; men du ved det var ikke stort jeg saa; for jeg havde jo rattet at passe. Det var ikke nogen afløsning for nogen af os. Der vi var fik vi være til vi kom i havn. Nu er at berette at veiret øget paa lidt om sen. Brisen blev frisk og blev til kuling som efterhaanden blev stiv.
Rejser du op til værket igen? GREGERS. Nej; jeg betragter mig som udtrådt af din tjeneste. WERLE. Men hvad vil du da slå ind på? GREGERS. Bare løse min livsopgave; ikke noget andet. WERLE. Nå, men siden da? Hvad vil du så leve af? GREGERS. Jeg har lagt lidt op af min løn. WERLE. Ja hvor længe vil det forslå! GREGERS. Jeg tænker, det forslår min tid ud. WERLE. Hvad skal det sige?
Jeg begyndte at le, tyst og lidenskabeligt, uden Spor af Grund, endnu lystig og fuld af det Par Glas Øl, jeg havde drukket. Lidt efterhvert tager min Ophidselse af, min Ro vender mer og mer tilbage. Jeg følte Kulde i min såre Finger, og jeg stak den ned mellem Halselinningen, forat varme den lidt. Således kom vi ned til Tomtegaden. Kusken holder an.
Jeg ved ikke, hvor jeg fik det Indtryk fra, men det forekom mig, at jeg aldrig havde set en uærligere, lastefuldere Ryg end denne, og jeg angred ikke, at jeg havde skældt Mennesket ud, før han forlod mig . . . . Dagen begyndte at hælde. Solen sank, det tog på at suse lidt i Træerne omkring, og Barnepigerne, som sad i Klynger henne ved Balancerstangen, belaved sig på at trille sine Vogne hjem.
Manden syntes intet at have hørt, men var tilsyneladende ganske optaget af at skære en stegt Kylling i to Dele for at forvisse sig om, at intet Budskab var skjult inden i den. „I det bageste Værelse under den gamle Kiste!“ sagde han lidt efter uden at se
Den var måske nokså middelmådig, kanske ligefrem slet; hvad Sikkerhed havde jeg for, at den ikke allerede i dette Øjeblik lå i Papirskurven? . . . . Min Tillidsfuldhed var rugget, jeg sprang op og stormed ud af Kirkegården. Nede i Akersgaden titted jeg ind ad et Butiksvindu og så, at Klokken blot var lidt over tolv.
Du skriver, at du vil gjerne engang senere, naar gutten er blevet lidt større, at jeg skal komme og besøge dig og se vort barn. Vort barn det er en saa urimelig tanke. Ved du, hvad jeg stadig maa tænke paa?
Imens gaar jeg iland og ser om vi kan opdrive lidt mad; for jeg er sandelig mere sulten end tørst.» Paa matten nede ved døren i det indre kontor hos Hahn &. Hinken stod Ratje og dreiet skyggehuen mellem fingrene. Ved den ene side af den høitidelige kontorpult sad Hahn, taus og alvorlig, som altid. Men frem og tilbage paa gulvet mellem vinduet og pengeskabet løb Hinken skummende af raseri.
Trumpen vendte sig forarget for at gaa igjen; men opdaget saa at «Styggen II» alt var kommet midt ud paa Vaagen med kurs for moloen. Han satte i en fleskeed: «Hvad skal dette betyde? Vil du se at sætte mig iland igjen, og det lidt fort.» Den vesle fyren stod og trippet af bare ivrighed; men Ratje, stor og svær, stod ganske rolig ved rattet og rørte sig ikke, styret bare samme kurs.
Jeg var bleven træt og maset af den lange Tur og gik straks tilsengs. Jeg kasted og vendte mig mange Gange, førend jeg endelig fik lagt mig tilrette; mit Øre smærted noget, det var lidt ophovnet efter Slaget, og jeg kunde ikke hvile på det. Mine Sko trak jeg af og lagde under Hovedet, og ovenpå dem Papiret fra Semb. Og Mørkets store Stemning ruged omkring mig; alting var stille, alting.
Dagens Ord
Andre Ser