United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !


GREGERS. Er De slet ikke det mindste ræd for, at jeg skal la' min far et nys om dette gamle bekendtskab? FRU SØRBY. De kan da vel tænke, at jeg har sagt ham det selv. GREGERS. ? FRU SØRBY. Deres far ved hver eneste smule, som folk med nogen sandhed kunde falde at sige om mig. Alt sligt har jeg sagt ham; det var det første, jeg gjorde, da han lod sig mærke med, at han havde hensigter.

Alle ere jo tilstede saa lyslevende og sande, at jeg ikke kan forblande Sandheds Syn med Sandheds Skin.

NILS STENSSØN. Nu ja, I forstår mig nok; jeg mener, at hun nødig vil tage hånd i med, for at drive de fremmede herremænd ud af landet. NILS LYKKE. Ja, det har I ret i. Men nu får I gøre, hvad I kan, går det nok. NILS STENSSØN. Jeg? Ja, Gud bedre sandt; det skulde stort hjælpe, om jeg NILS LYKKE. Da er det dog selsomt, at I gæster hende, når I ikke har bedre håb.

GREGERS. Det er den heldigvis. Hvad der er forbrudt imod gamle Ekdal, både af mig og af andre, det kan aldrig bødes ; men Hjalmar kan jeg fri ud af al den løgn og fortielse, som han her holder at til grunde i. WERLE. Tror du, at du vilde gøre en god gerning med det? GREGERS. Det tror jeg da trøstig.

GREGERS. Opfindelsen? Nej. HJALMAR. ? Du har ikke det? Å nej, der oppe i skogtrakterne og ødemarkerne GREGERS. Du har altså gjort en opfindelse! HJALMAR. Ikke ganske gjort den endnu; men jeg holder med det. Du kan jo nok tænke dig, at da jeg beslutted at offre mig for fotografien, var det ikke for at her og ta' portrætter af alskens hverdagsmennesker.

Og med Hensyn til det saakaldte gode Selskab i de højere Klasser, naa ja, kan man vel føle andet end Foragt for saadan nogle elendige Krystere? Nej, der er intet i jeres Rusland, der er værd at holde af. Men jeres Nihilister kender jeg, og jeg er kommen til at holde af jer, endogsaa mere end af min egen Race.

For det vil jo unægtelig ta' sig godt ud, når det kan fortælles, at sønnen pietetens vinger er ilet hjem til den aldrende faders brudgomsfest. Hvad blir der igen af alle rygterne om, hvad den stakkers afdøde måtte lide og døje? Ikke et fnug. Hendes søn slår dem jo til jorden. WERLE. Gregers, jeg tror ikke, der findes den mand i verden, der er dig meget imod som jeg.

NILS STENSSØN. Jo, det faldt mig ind bagefter; men da var det rigtignok for sent. NILS LYKKE. Det gør mig ondt for eder, min unge ven; men I vil snart komme til at spore følgerne af eders dårskab. Jeg kan fortælle jer, at I er forfulgt. En deling svenske ryttere har sat efter jer. NILS STENSSØN. Efter mig? Ha-ha-ha! Nej, det er prægtigt!

Platformen som kanonen staar paa, og manden som behandler den, kan ved hjælp av nogen apparater løftes op gjennem en lem og komme op paa skroget. Der kan kanonen svinges rundt og skyte i alle retninger. Longley er vor kanonér, og forstaar denne lille kanon saa godt som nogen professionist.“

Forstil Dem ej, det nytter Dem kun lidt; thi skønt min gerning ligger i det lave, fik jeg endda et slags klarsyns-gave. Ja, Falk, De elsker hende. Glad jeg den unge kærlighed i blomst at stå; men denne kærlighed, den stærke, kække, den er det, som kan hendes lykke knække. Det tør De sige! Med erfarings ret. Hvis nu De hende vandt Hvad ?