United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Stor Ulykke, baaren med Værdighed og Mod, har en egen Evne til at indvirke forædlende paa Omgivelserne. „Har De kendt Zinaida Petrovna længe?“ spurgte Andrey den unge Pige. „Jeg traf hende straks, efter at hun var kommen ud af Fængslet; men det er først, efter at hun har bosat sig her i St.
Titti vilde hat, vi skulde gjort det offentlig og saa pukket hun paa, naar jeg syntes, hun var for optat av andre, at naar det skulde være hemmelig, saa kunde hun da ikke bare være sammen med mig. Ja saa kom hun i mit hjem da, og hun og mor trættet altid kjæglet værre end . Titti hadet mor likefrem. Det hadde nu vist forresten blit akkurat det samme, hvem jeg hadde forlovet mig med.
For det skulde være mig en Fornøjelse, og det skulde jo ikke koste ham noget . . . . Men Manden vilde absolut blive af med mig og skråed hurtigt over Gaden til det andet Fortoug. Jeg gik atter tilbage til min Bænk og satte mig. Jeg var meget urolig, og den store Lire, som havde begyndt at spille lidt længer henne, gjorde mig end værre.
Lad lykken synke, gå i graven våd; vor kærlighed skal dog, Gud være priset, nå sejersfrelst iland ifra forliset! FALK. O, jeg forstår dig! Men at skilles så! Just nu, den fagre verden står os åben, her, midt i våren, under himmel blå, den samme dag vor unge pagt fik dåben! SVANHILD. Just derfor må vi. Efter denne stund vort jubeltog går nedad bakke kun!
Lidt efter hørte jeg, at også hun banked på til Sjappen; der var et Ståltrådsprinkel på Døren, og jeg kendte straks igen den klirrende Lyd, når et Menneskes Knoger berørte det. Solen stod i Syd, Klokken var omtrent tolv. Byen begyndte at komme på Benene, det nærmed sig Spadsertiden, og hilsende og leende Folk bølged op og ned ad Karl Johan.
Dersom de står og vinker efter hende med fulde hænder ? Å, jeg, som har elsket hende så usigelig! Jeg, som vilde sat min højeste lykke i at ta' hende varsomt ved hånden og lede hende, som man leder et mørkræd barn gennem et stort øde rum! Nu føler jeg det så nagende sikkert, den fattige fotograf oppe i loftslejligheden har aldrig været noget belt og fuldt for hende.
Sir Ralph satte kikkerten for øinene og saa intenst en stund dit op hvor Jack hadde pekt. „Ja, jeg ser det der. Det er ganske rigtig en avsats som stikker frem. Men hvad tror du saa om den, Jack?“
Jeg satte mig til at prøve mig selv og fandt ud på det klareste, at jeg havde været lykkeligere før, dengang, da jeg gik og led i al Ærlighed. Og Ylajali! Havde jeg ikke også gået og trukket hende ned med mine syndige Hænder! Herregud! Herre, min Gud! Ylajali! Jeg følte mig fuld som en Alke, sprang pludselig op og gik lige hen til Kagekonen ved Elcfantapoteket.
Men det kan jeg nok ikke, jeg er meget, meget fattig.« Hun så på mig. »Er De det?« sagde hun. »Ja, jeg er det, desværre.« Pause. »Ja, Herregud, det er jeg også, det,« sagde hun med en frejdig Bevægelse med Hovedet. Hvert af hendes Ord berused mig, traf mig i Hjærtet som Vindråber. Hun henrykte mig med den Vane, hun havde at lægge sit Hoved lidt på Siden og lytte, når jeg sagde noget.
Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde på hvalens ryg, at ride foran snekken, vække uvejr og lokke mændene i dybet ved fagre galdrekvad! DAGNY. O fy, Hjørdis, hvor kan du tale så! HJØRDIS. Kan du kvæde galder, Dagny? Jeg! HJØRDIS. Ja, jeg tænkte det; hvormed lokked du da Sigurd? DAGNY. Skændigt taler du mig til; jeg vil gå! Fordi jeg skæmter! Nej, hør kun videre!
Dagens Ord
Andre Ser