United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jenny nikket: «Jeg vet nogen mennesker, som jeg er glad i saan at det vilde gjøre mig vondt, om jeg visste, de var bedrøvet, og glad, naar det gik dem godt. Men jeg kan hverken gjøre dem større sorg eller glæde. Det har været saan altid. Og det var det, som hemmelig gjorde mig saa ulykkelig og længselsfuld før at her gik jeg, og det var ikke noget menneskes lykke, at jeg var til.

Alle ere jo tilstede saa lyslevende og sande, at jeg ikke kan forblande Sandheds Syn med Sandheds Skin.

Kan du ikke forstaa » «Nei Jenny. Jeg tror ikke paa, at en ung uskyldig pike gir sig hen til en mand, naar hun ikke tror paa, at hendes kjærlighet skal vare » «Det er jo det, jeg ber dig tilgi jeg visste, du forstod ikke, og jeg tok imot alt du gav mig allikevel. Og saa blev det en pine for mig selv værre og værre, og jeg skjønte, jeg orket ikke fortsætte.

Menneskene kan si mangt og meget om os og ikke mindst om Herrens tjenere, men hvad sier Herren? Herren har idag talt det sidste ord om pastor Reiersons liv og arbeide. Ved hans baare idag mindes vi at ogsaa vi engang skal staa der hvor Herren taler det sidste avgjørende ord om os. Det var to ting Herren sa om denne tjener: 1. Han var en god tjener og 2.

FURIA. Kom til dig selv! Hvad fattes dig? Du blegner. Min Lucius, er denne mand din ven? CATILINA. Min ven? Nej, Furia, nu ikke mere. Jeg har forbandet, svoret evigt had mig selv. FURIA. Dig selv! Du du er Catilina? CATILINA. Jeg er det. FURIA. Du min Silvia vanæred? Ah, har Nemesis jo hørt mit råb; selv har du hævnen nedkaldt dit hoved! Ve over dig, du voldsmand, ve!

De gav en kort og drastisk oversigt over hans familieforhold og afstamning, saaledes som de opfattet det. De valgte med kyndighed og virtuositet sine udtryk fra det bergenske gadesprogs rige ordforraad. Sogningen havde fuldt ud følelsen af at ordene ikke var smigrende.

»Ja, det forstår jeg nokatbrød jeg, skønt jeg i Virkeligheden ikke forstod nogen Ting mer. Jeg forsøgte påny at klare dette lille Regnestykke, som jeg for nogle Måneder siden kunde have talt op et Minut; jeg sveded stærkt og tænkte over disse gådefulde Tal af alle Kræfter, og jeg blinked eftertænksomt med Øjnene, som om jeg studered rigtig skarpt denne Sag; men jeg måtte opgive det.

Imidlertid gik de seks reisende til aeroplanet, klatret op ad stigen og gik ind. Dale stod i døren og gav sine sidste instruktioner til førstemand ved fabrikken: „Farvel, Taylor. Hold alt gaaende som vi har fastsat. Men vi kan naturligvis ikke sætte nogen bestemt dato for hjemkomsten.“ „Farvel, hr. Dale,“ svarte manden, „og lykke paa reisen.“

ELINE. O, lad mig endnu en eneste gang se dig ind i øjnene, førend du forlader mig. NILS LYKKE. Hvor kan du tvile det? Er du ikke fra nu af min trolovede? Men vil du også være mig tro, Eline? Vil du ikke forglemme mig, inden vi atter mødes? ELINE. Om jeg vil være dig tro? Har jeg da længer nogen vilje? Mægted jeg vel at være dig utro, selv om jeg vilde det?

Da han havde kvædet, taug han stille en stund og lo, og derpå døde han. SIGURD. Det skal du lidet agte. ØRNULF. Ja ja, hvem vet! Skal vi to stedes til møde igen! Ja, Ørnulf, du får tænke om mig hvad du vil; men jeg kan ikke skilles fra dig som din uven. ØRNULF. Hvad er din agt? GUNNAR. At række dig hånden til fred før du rejser.