United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
NILS STENSSØN. Der skulde jeg møde en fremmed NILS LYKKE. Rigtig; det er mig. NILS STENSSØN. Af ham vilde jeg få at vide, hvad jeg senere havde at gøre. Jeg skulde derhos melde ham, at greven pludselig var død, men at det endnu ikke var vitterligt for nogen anden end for hans moder grevinden, samt for Peder Kanzler og nogle gamle husfolk hos Sturerne. NILS LYKKE. Jeg forstår.
Han kunde ikke se noget særlig ved det. «Naa, der er maten! Hun skal faa dem i hodet, hvis de er haardkokte, skal hun nei gudskelov!» Helge var ikke sulten. Ialfald nu fik han halsbrænding av den sure, hvite vin, og det usaltede, bare brød kunde han vanskelig faa ned.
Naar et aeroplan skjener til siden, visste de der ikke er andet at gjøre end at la det stupe ned, indtil selve faldhastigheten begynder at overvinde dets gliden over til siden. Det er forresten et fortvilet middel, som kræver staalnerver og koldt hode. Men uagtet Allen Dale neppe selv var sig det bevisst, var han i fare, en fare som øket for hvert sekund.
Den mand, som det gør, han får ta' følgerne. RELLING. Ikveld går jeg ud med Molvik. Fr'u Sørby. Det skulde De ikke, Relling. Gør ikke det; for min skyld. RELLING. Der er ikke andet for. GINA. Nej tak. Ekdal går ikke med på den slags apartementer. Å så ti da! RELLING. Farvel, fru Werle. Det lader til, at De og doktor Relling kender hinanden temmelig nøje.
Du sa' jo GINA. Jeg vilde bare spørge, om du tror, vi kan dække frokostbordet her? HJALMAR. Ja, her har da vel ikke meldt sig nogen så tidlig? GINA. Nej, jeg venter ikke andre end de to kæresterne, som skal sidde sammen. HJALMAR. Fanden, at ikke de kunde sidde sammen en anden dag! GINA. Nej, snille Ekdal, dem har jeg bestilt til efter middag, når du sover.
GREGERS. Og de bøgerne læser De vel i? HEDVIG. Å ja, når jeg kan komme til. Men de fleste er på engelsk; og det skønner jeg ikke. Men så ser jeg på billederne. Der er en svært stor bog, som heder «Harrysons History of London»; den er visst 100 år gammel; og den er der så umådelig mange billeder i. Foran står afbildet døden med et timeglas, og en jomfru. Det synes jeg er fælt.
«Du var uforskammet uopdragen mot ham, ungen min. Det gaar ikke an slik. Igrunden hadde jeg hat lyst til at be ham hit iaften. Men jeg turde ikke for dig jeg vilde ikke resikere, du skulde være uhøflig mot ham, naar han var vor gjest.» «Det hadde du aldeles ikke resikert. Det vet du godt.» Fransiska var fornærmet. «Husker du den gangen, Douglas var blit med mig hjem til te i Paris?»
Efterpaa bød han de nys ankomne prestefolk hver sin stol tæt ind til alterringen. Programmet bestod av en liten velkomsttale av W. U. Nelson, flere sange av sangkoret og en festtale av pastor Carl Johnson. W. U. kunde dog ikke si meget.
»Kommandøren« aned måske, at der var noget galt fat med mig, han sagtned sine Skridt en Smule, og jeg siger, forat standse ham: »Jeg skulde været hos Dem med noget, men det er ikke blevet noget af endda.« »Ja?« svarer han spørgende. »De har det ikke færdigt, da?« »Nej, jeg har ikke fået det færdigt.«
»Men blot for iaften!« sagde jeg. »Redaktionen er allerede stængt, og jeg er meget sulten nu.« Han rysted vedholdende på Hovedet, vedblev at ryste det endog efterat jeg havde grebet fat i Låsen. »Farvel!« sagde jeg. Det var ikke noget højere Fingerpeg, tænkte jeg og smilte bittert; så højt kunde også jeg pege, når det kom an på det.
Dagens Ord
Andre Ser