United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dette gav mig Kræfter; ligge på Rådstuen vilde jeg ikke. Med foroverbøjet Krop, med Hånden stemt mod venstre Ribben, forat dulme Stingene lidt, kaved jeg fremad, holdt Øjnene fæstet i Fortouget, for ikke at tvinge mulige Bekendte til at hilse, og hasted hen til Brandvagten. Gudskelov, Klokken var blot syv på Vor Frelsers, jeg havde tre Timer endnu, før Porten stængtes. Hvor jeg havde været bange!
Aa Jenny, hvis jeg følte mig frisk. Hvis jeg fik fred indi mig ikke var saa uklar og forskræmt indi mig . Da blev jeg frisk. Og kunde arbeide, bare arbeide altid. Jeg skulde bli saa snil, saa snil. Gud hvor snil jeg skulde bli. Jeg er ikke snil altid. Jeg vet det godt. Jeg gir efter for alle luner, naar jeg har det slik som nu. Men jeg skal holde op hvis dere bare vil være glad i mig allesammen.
Efter at ha skalpert de dræpte indianerne for de hvite var dengang likesaa ivrige efter at ta skalper som de røde begav Bill og soldatene sig til fortet, hvor alle troppene var blit kaldt under vaaben i paavente av et almindelig angrep. General Sheridan, som under borgerkrigen hadde vundet ry som Amerikas dristigste og dygtigste ryttergeneral, opholdt sig dengang i fort Hayes.
Et malte hun nede fra landsbyen, hvor de lave hvitkalkede huser med straataket helt ned over ruterne laa med slyngroser og georginer utenfor omkring et fløilsgrønt gatekjær, og en rød murstenskirke reiste sit trappegavlede taarn over prestegaardshavens løvmasser. Men det gjorde hende nervøs, at folk kom bort og saa paa de hvithaarede unger stod i klaser om hende, mens hun malte.
Har du forglemt vort lille landsted, hvor min barndom svandt, og hvor vi siden glade, i elskovs første lykkelige tid, har levet mange muntre sommerdage? Hvor var vel græsset mere grønt end der? Hvor større kølighed i skovens skygge? Den hvide villa mellem mørke trær fremtitter, vinkende til rolig hygge.
Nej, for jeg tænkte såmænd ikke, at du interesserte dig så særligt for vor forhenværende husjomfru. GREGERS. Det gjorde jeg heller ikke. WERLE. Hvad mener du med det? Jo, jeg sigter til dig. WERLE. Og det vover du ! Det understar du dig ! Hvor kan han, den utaknemmelige, han, fotografen ; hvor tør han driste sig til at komme med slige sigtelser!
Men når jeg ret betænkte mig, så skulde jeg jo egentlig i Retning af »Onkel« min egentlige »Onkel« når jeg gik hjem? Endelig rejste jeg mig og drog mig sent og tuslet henefter Gaderne. Det begyndte at brænde over mine Øjenbryn, det trak op til Feber, og jeg skyndte mig alt, jeg kunde. Atter kom jeg forbi Bagerbutiken, hvor Brødet lå. Så, nu standser vi ikke her! sagde jeg med tilgjort Bestemthed.
Ak ja, det er ikke saa let; men at min prægtige Jonas skulde blive en slik mamonstræl, det skulde jeg bandt paa var løgn.» Og Dick sukket saa tungt, saa tungt. Det slog mig forresten, hvor disse to igrunden var lige i mangt og meget, og jeg fandt forklaring paa et og andet i deres mangeaarige venskap, som hidtil havde været mig dunkelt nok. Saa gik døren op og Ratje kom ind.
«Hvor er det fra?» spurte Helge. «Stenersgaten. Ja vet du, din far snakket om nogen billeder av dig som liten, som han hadde nede paa kontoret, og saa skulde jeg gaa ned og se paa dem da, skjønner du. Og saa saa jeg motivet fra hans kontorvindu og fik staa inde paa kassefabrikken ved siden av. Det er malt derfra ja jeg maatte komponere litt om paa det da, forandre litt .»
Det strøg Ratje som en tanke, at egentlig burde han stikke ind Korsfjorden for siden at forsøge paa at gaa sydover igjen indenskjærs, hvor seiladsen vilde blive saa meget vanskeligere for skøiten.
Dagens Ord
Andre Ser