United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og jeg sad stille og forlod ikke Huset, undså mig ikke for at blive siddende, skammed mig ligefrem ikke herfor, skønt jeg næsten var bleven sagt op. Jeg stirred forhærdet hen Væggen, hvor Kristus hang i Oljetryk, og taug hårdnakket til alle Værtindens Udfald. »Ja, er det mig. De vil blive af med. Madam, skal der ikke være noget ivejen for mit vedkommendesagde den ene af Kortspillerne.

Kom ind til mig! GINA. er hun i det lille kammerset sit da. Nej, her er hun heller ikke. GINA. Ja, du vilde jo ikke vide af hende nogen steds i huset. HJALMAR. Å gid hun bare snart vilde komme hjem, jeg rigtig kan sagt hende . Nu skal alt bli' godt, Gregers; for nu tror jeg nok, vi kan begynde livet om igen. Jeg vidste det; gennem barnet vilde oprettelsen ske. Far! Er du der!

De er atter igen kommet ind i en husmandsstue med den ideale fordringen; her bor ikke solvente folk her i huset. GREGERS. Når De ikke har højere tanker om Hjalmar Ekdal, end som , hvor kan De da finde nogen glæde i stødt og stadig at være sammen med ham? RELLING. Herre gud, jeg skulde da være en slags doktor, med skam at sige; og jeg da ta' mig af de stakkers syge, jeg bor i hus med.

GREGERS. Ja, Hjalmar, nu vil det vise sig, hvem der har ret, han eller jeg. GREGERS. Det vented jeg. Hvis forholdet mellem dig og ham blev belt forbi, da du kom til at holde af mig, som du kalder det, hvorfor satte han os da i stand til at gifte os? GINA. Han tænkte vel, han skulde sin gang her i huset. HJALMAR. Bare det? Var han ikke ræd for en viss mulighed?

Hvor er de henne?“ spurgte Andrey. „Gik du ikke ind i Huset?“ „Nej, det var umuligt! Gaarden var fuld af Folk, som jeg straks antog for Detektiver, og i samme Øjeblik kom Politiinspektøren og gik ind i Huset. Det var uden for al Tvivl Huset var besat af Politiet!“ „Videre!“ sagde Andrey. „Hvad mere?“

GINA. Jeg skønner ikke, hvad du mener. HJALMAR. Jeg vil vide, om dit barn har ret til at leve under mit tag. Og det spør' du om! HJALMAR. Du skal svare mig dette ene: Hører Hedvig mig til eller ? ! Jeg ved ikke. Du ved det ikke! GINA. Hvor kan jeg vide det? En slig en, som jeg er har jeg ikke mere at gøre her i huset. GREGERS. Betænk dig dette, Hjalmar!

Før var du forhippet at lejet ud; og nu liker du det ikke. GINA. Jo, Ekdal; hvis det bare havde været til en anden en, . Men hvad tror du, grossereren vil sige? HJALMAR. Gamle Werle? Det rager da ikke ham. GINA. Men du kan da vel skønne, at der er kommet noget tvers imellem dem igen, siden den unge flytter ud af huset. Du ved jo, hvorledes de to har det med hinanden.

Ak gud ja, visst hadde han været søt, den lille engelen, ja det var tungt nok. Sin mand hadde frau Schlessinger ogsaa mistet ja. Og der var mange av Jennys lidelsesfæller, som frau Schlessinger hadde hat i huset, og barna var døde ja nogen hadde været glad til, nogen hadde likefrem sat dem bort for at bli av med dem ja det var fælt, men hvad skal man si?

Saa takkede de begge to Tania, fordi hun var kommen for at advare dem. Helene var den første, der spurgte, hvorledes hun egentlig havde baaret sig ad med at komme ud af Huset, som dog vistnok var bevogtet. „Er De vis paa, at man ikke er fulgt efter Dem?“ spurgte hun. Tania fortalte alle sine Ængstelser og den lille List, hun havde benyttet for at komme bort fra mulige Forfølgere.

De har et atelier og to smaa kot, og i atelieret kan de jo ikke arbeide begge, naturligvis, og forresten tok huset al hendes tid, sa hun. Den første formiddagen jeg var der, laa hun og krabbet paa gulvet hele tiden Ahlin var ute.