United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !


I denne Sekund maa jeg have dem; i næste ere de ikke som i denneHan knæler alt ved Blomsterne. Den Gamle springer op med Forstenelse i sine Miner. Den Fremmede har alt Staalet paa Rosenknoppens Qvist. Han skjærer. I samme Øjeblik udstøder Drengen et Skrig, og styrter om med Haanden paa Hjertet. » Benjamin, Benjamin , mit Barnhviner Oldingen, og synker tilbage med Døden i sit Aasyn.

Det bar indover til byen, mens skummet stod hvidt om baugen og propellen kjærnet op en stribe af boblende seltersvand i kjølvandet. Jeg fik fyr paa piben og indrettet mig paa at underholde mig selv, for det saa ikke ut til at Jonas vilde bli synderlig underholdende. Men det tog jeg feil i. Hans hjerte var fuldt og han maatte have afløb.

Jeg skal nok faa ordnet det saaledes, at De ogsaa kommer ind.“ „Naa, hænger det saadan sammen!“ sagde den gamle venligt. „Det kunde De jo straks have sagt mig!“ Varia forsvandt ind i Kontoret, og den gamle gik hen til Andrey og trykkede hjerteligt hans Haand. „Jeg kender Deres Hemmelighed, unge Mand,“ sagde han, „og ønsker Dem al mulig Lykke! Jeg skal ikke forhindre Deres Møde med Masha!

De maa vel have en mening med, at de har givet ordre til at vi skal have maskinskade saasnart vi er tværs af Slotterø.» «Er De gal mand? Hahn & Hinken har aldeles ikke givet nogen slig ordre. Har De en anden opfatning bør De ændre den snarest mulig.

Ikke sige noget, ikke tiltale Pakket, men ganske rolig krølle sammen en stor Pengeseddel og kaste den i Øjnene sine Forfølgere. Det kunde man kalde at optræde med Værdighed! Således skulde de have det, de Dyr! . . . . Da jeg var kommet Hjørnet af Tomtegaden og Jærnbanetorvet, begyndte pludselig Gaden at svinge rundt for mine Øjne, det sused tomt i mit Hoved, og jeg faldt ind mod en Husvæg.

Mængden udenfor paa Raadhuspladsen, som den søvnige, udasede Politistyrke efterhaanden havde opgivet at faa Bugt med og derfor havde overladt til sig selv, forholdt sig hverken saa rolig eller taalmodig; den hoverede over at have fordrevet Politiet og tilhørte desuden de uroligste Lag af Befolkningen Nihilisterne eller for at tale mere eksakt, det frisindede og fremskredne Element var det overvejende.

Du holder maaske ikke saa meget af mig, at du altid vil have mig om dig?“ Hun lo nu, og han trykkede hende heftigt op til sig. „Naa ja hvis du virkelig har en Hemmelighed, som du vil beholde for dig selv saa for mig gerne! Men det siger jeg dig, at næste Gang du drager af Sted paa en Ekspedition, saa bliver du ikke fri for mig! Og saa taler vi ikke mere om den Sag!

Det var det rene galmandsværk; men mærkelig nok kom de ikke alene helskindet over men var ovenikjøbet saa heldig at træffe paa en drivende brig udenfor Marstenen. De tog den paa slæb og tjente en ganske pen skilling paa det, saapas at de fik baade skrog og kjedel i nogenlunde stand paa fillebaaden sin. Men det var den eneste gang de virkelig kunde siges at have havt lykken med sig.

Kold og endnu søvnig, mat i Knæerne og Ryggen efter den lange Tur og meget sulten, satte jeg mig ned en Bænk og døsed en lang Tid. Jeg havde i tre Uger levet udelukkende af de Smørogbrød, som min Værtinde havde givet mig Morgen og Aften; nu var det netop et Døgn, siden jeg fik mit sidste Måltid, det begyndte at gnave mig slemt påny, og jeg måtte have en Udvej ret snart.

Hvilket Arbejde?“ spurgte han, og fo’r op af sine Drømmerier. „I de unges Klub! Vi vil saa gerne have dig til at tale for dem af og til. Jeg tror, du vil klare det godt.“ „Jeg? Hvad Nytte skulde jeg gøre der? Du ved, at jeg ikke er nogen Taler og kun vil gøre en ynkelig Figur. Bed hellere Georg, han forstaar det bedre.“