United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og mens Gert Gram kom med sin forklaring, møtte Jenny freidig hendes onde øine: «Det var da kjedelig, at Helge skulde være ute iaften. Tror De ikke, han kommer hjem litt tidlig da, fru Gram.» «Det var da ogsaa merkelig, ven min, at du ikke husket det,» sa fru Gram til sin mand. «Det er ikke no moro for frøken Winge heller at sitte her med os ensomme gamle hele kvelden.»
„De vil vel ikke bilde mig ind, at De slet ikke ænser de Farer, der truer Dem?“ spurgte han og saa sig forbavset om i Kredsen.
«Custer-massakren» øket i høi grad Sittende-Okses anseelse blandt indianerne, og man begyndte at frygte for, at alle rødhudene i de nordvestlige reservationer skulde slutte sig til ham. Han vilde isaafald faa opimot 25000 krigere under sig eller flere mand end hele den amerikanske hær talte.
GUNNAR. Hjørdis! SIGURD. Ej skal det siges Gunnar på, at han har forspildt sin hæder ved denne gerning. Det lykkes ingen at ægge mig mod Ørnulfs frænder! Hm, sig mig, Sigurd, kan dit skib sejle med al slags vind? SIGURD. Ja, når det styres med kløgt. Sigurd, lad os fare herfra endnu ikvæld! SIGURD. Nu er det for sent; det var dig selv, som
„Naar dette er „nøkkelen“, saa maa der jo være nogen mening i den,“ svarte han bestemt. „Men om jeg har opfattet Deres gamle stamfar rigtig, saa tænker jeg ikke det skal bli saa let at utgrunde meningen med den „nøkkelen“, selv om vi nu har ordene.“
Han var blevet saa underlig gammel og var ligesom mindre end før. Jeg skulde netop gjøre en bemærkning i den anledning, da jeg blev opmærksom paa Ratje. Han gjorde de besynderligste ansigtstrækninger, blinket med øinene, kort sagt, han bar sig som han havde voldsom tandpine.
De loyale Elementer iblandt dem derinde troede, at Folket i næste Nu vilde storme Raadhuset og kaste sig over dem og i et Anfald af Panik gav de sig nu til at skrige og raabe med. En Politiofficer, der holdt Vagt uden for Døren til Salen, kom ilsomt ind og konfererede med Dommerne, hvorpaa han lige saa hurtigt igen løb bort ad en Bagdør.
De Ord, som hun paa denne Maade henvendte til sin Mand, var følgende: „Sørg for et nyt Forhør!“ og saa hurtig havde hun været, at hun var færdig, inden Fangerne endnu var komne forbi. Et let, næppe mærkeligt Nik fra Boris tilkendegav, at han havde forstaaet hende. Næsten i samme Øjeblik aabnedes Døren foran Zina, og en Tjenestepige spurgte høfligt, hvem hun ønskede at tale med.
FRU STRÅMAND. Hvad er vel prisen nu på postelinet? Læg mærke til herr Lind med Annas hanske. Ved Gud, han kyssed den! Hvad! Er det sandt! Å hvilken snak! FRØKEN SKÆRE. Jo visst, jeg så det grant! Nej, man må ikke faktum så forvanske; jeg attesterer, vidnerne tar fejl. Kom, Anna; stil dig foran dette speil! De også, Lind! FRØKEN SKÆRE. Ryg imod ryg! Lidt nøjere!
Fabriken og pipen staar aldeles rødt. Og saa er det efter saan en het dag, da man ikke ser fjeldene for dis, men bare nogen hvite sneblikt høit oppe i det tunge, metalagtige blaa. Og saa skyer der er store skyer oppe over sneen. Det er vakkert jeg skal be Jenny vise Dem det.» «Kan vi ikke faa litt vin her,» spurte han. «Det blir snart koldt men litt kan vi nok sitte.»
Dagens Ord
Andre Ser