United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Nej; men de sa', du var gåt igennem ; og så vilde jeg følge dig. EKDAL. Hm, snilt af dig, Hjalmar. Hvad var det for nogen, alle de folk? HJALMAR. Å det var forskellige. Der var kammerherre Flor og kammerherre Balle og kammerherre Kaspersen og kammerherre så og så; jeg ved ikke Hører du det, Gina! Han har været sammen med bare kammerherrer. GINA. Ja, det er nok svært fint i det huset nu.
„Ja, nu har vi ikke Reierson til at trøste os mere,“ sa Malinda. „Nei, nu tror jeg vi faar prøve at trøste hinanden herefter,“ sa Martin. Han lot sin arm glide ind under hendes, og de gik side om side ut av kirkegaarden. De gik imot den dalende dag. Lette graa vaarskyer hang i vest.
Forresten skal han nu faa sin juling alligevel. Jeg er ikke vant til at staa som passiv tilskuer og se paa at mine venner bliver bunkeslaaet af den første den bedste flab.» «Du kan bare vaage dig! Kanske du tror, at jeg har anstrengt mig til det yderste for at erhverve mig et blaat øie, for at du skal gaa hen og ødelægge det hele med dine bamsetag. Neitak!
Mens de fortsatte ned gjennem mørke, trange gater, snakket frøken Jahrmann hele tiden med billedhuggeren og svarte neppe, naar han forsøkte at si noget til hende. Men inden han fik bestemt sig, saa han det andet par forsvinde ind av en smal dør nede i gaten.
«Det er saa hæslig. Hatet mener jeg alt blir saa hæslig, som kommer i nærheten av det. Jeg var og besøkte min søster sidste sommer. Vi sympatiserte jo aldrig men. Det var avskyelig at se hende sammen med manden. Sommetider kom han bort og kysset hende tok pipen ut av den tykke, vaate munden sin og kysset konen.
Saa gik han ud paa dækket og halte slæberen indenbords. Først da det var gjort, tog han en smækker line, kveilet den op i haanden og kastet den over til Trumpen, som skreg unævnelige ting til ham oppe fra skuden. Det viste sig at linen var for kort, og alt det Trumpen strakte sig, saa naaede han den ikke, den faldt i sjøen.
Jeg forstod, hvad han vilde, følte pludselig igen en liden Gnist af Ære og svared: »Kan ikke! Jeg har lovet at være i Bernt Ankers Gade Klokken halv otte, og . . . .« »Halv otte, rigtigt ja! Men nu er Klokken otte. Her står jeg med Uret i Hånden, det er det, jeg skal herned med. Så, ind med dig, sultne Synder! Jeg får mindst fem Kroner til Dig.« Og han puffed mig ind.
Og kirkens facade laa i skygge, men oppe paa kuplen glimtet det til som vand her og der. De to fontæner drev sine hvite straaler funklende og skummende op mot den maaneblaa himmel. Hvirvlende dreves vandet i høiden, plasket ned mot porfyrskaalerne, sildret og dryppet tilbake i kummerne. Gunnar og Jenny gik langsomt opover mot kirken, i skyggen langs søilegangen. «Jenny,» sa han pludselig.
Repin havde længe iagttaget disse foruroligende Symptomer og var ikke i Tvivl om, at der igen var nye, frygtelige Planer i Gære. For et Par Dage siden havde han truffet Tania i en fælles Vens Hus, hvor han dog ikke havde haft Anledning til at tale alene med hende; men hendes nedtrykte, forgræmmede Udseende havde bekræftet hans værste Mistanke. Det maatte være noget ganske overordentlig farligt, der forestod; thi han havde aldrig før set sit Barn se saaledes
Lokket var brutt op, og hans private papirer laa strødd omkring. „Ved Jupiter, tyveri!“ ropte han. „Men hvad i alverden er det de har villet
Dagens Ord
Andre Ser