United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Tidlang vedblev jeg at lytte efter Fodtrin på Gaden, og jeg gav mig ikke Fred, førend jeg havde hørt en Fodgænger gå forbi, efter Lyden at dømme en Konstabel. Pludselig knipser jeg i Fingrene flere Gange og ler. Det var da som bare Fan! Ha! Jeg indbildte mig at have fundet et nyt Ord.
„Hvad De har fortalt os, er av overordentlig stor interesse for os, hr. Clayton,“ sa Sir Ralph, „især det om at det ikke saa ut til at de fik den underretning de vilde ha her.“ Konsulen lo. „Det er godt mine herrer forstaar dette; for mig er det hele temmelig mystisk.“ „Vi skylder Dem at forklare os litt tydeligere,“ sa Sir Ralph, „siden De har kunnet gi os en saa værdifuld oplysning.“
GREGERS. Og alt det har far kostet? HJALMAR. Ja, kære, ved du ikke det? Jeg forstod ham så, at han havde skrevet det til dig. GREGERS. Ikke et ord om at det var ham. Han må ha' glemt det. Vi har aldrig vekslet andet end forretningsbreve. Så det var altså far ! HJALMAR. Ja, det var det rigtignok. Han har aldrig villet, at folk skulde få vide det; men ham var det.
De andre løste hverandre av ved styrehjulet, og lovte ogsaa Kerr at ha et øie med motorerne mens han drak sin te; men det var med møie de fik ham til at forlate dem, da han mente at han netop i begyndelsen maatte gi nøie agt paa dem. Dale begyndte nu ogsaa at indvie Sir Ralph i kunsten at styre, saa han ogsaa kunde ta sin tørn der naar det var nødvendig.
Allikevel . Herre min gud jeg vilde ikke, at jeg ikke skulde ha drømt den drøm. Jeg vilde ikke, at jeg ikke skulde drømme den drøm, jeg drømmer nu .
HEDVIG. Nej, jeg mener, det behøves ikke, for ikveld er far godt oplagt alligevel. Det er bedre, at vi har det med værelset til en anden gang. Er du glad, når du har noget godt at fortælle far, når han kommer hjem om kvellerne? HEDVIG. Ja, for så blir her mere fornøjeligt. Å ja, der er noget i det. Skal bedstefar ha' noget i køkkenet? EKDAL. Skulde så, ja. Bliv bare siddende.
De tok det med sig ned i forkahytten, hvor der mellem styreplatformen og motorerne var plads til at bruke det. Efter at ha moret sig med dette en times tid, ruslet de om i aeroplanet. Jack gik bort til et av vinduerne og stod og saa ut: „Av alle de kjedsommelige hul jeg har set i mit liv, tror jeg denne dalen vinder prisen,“ gjespet han. „Endnu har vi da ikke set en levende sjæl.“
At ha gudstjeneste søndag aften var ikke almindelig i Glenfield, hvorfor mange var bange for at der ikke vilde bli mange folk. Men den frygt var ugrundet. Længe før student Edvard Skarping kom til kirken var den aldeles fuldpakket og over det halve av forsamlingen var ungdom.
Den søndag aften og den paafølgende mandag hadde man det travelt med at tale i telefonen i Glenfield settlementet. „Har du hørt at W. U. og alle sju diakonsa har vær’t i Ottawa idag?“ lød det. „Prestefrua spilte piano og sang saa for dem saa. Je sku ønske vi ha slike prestefolk her je,“ lød det atter.
Under forestillingen indtraf en munter episode. Prinsen av Wales hadde særlig følt sig tiltrukket av indianernes overfald paa Dead-Wood-diligencen, en gammel postvogn fra prærien, som Bill i sin tid hadde kjøpt, efterat den var blit overfaldt saa ofte av rødhuder og røvere og hadde faat et saa blodig ry paa sig, at hverken kusker eller passagerer længer vilde ha noget med den at gjøre. For at gi gjestene det rette indtryk av livet i det vilde vesten overtalte prinsen av Wales kongene av Sachsen og Grækenland og de to tronfølgere til at ta plads i postvognen. Buffalo Bill var selv kusk og hadde git indianerne et vink om, at de skulde lægge litt energi ind i forfølgelsen og overfaldet. Denne anmodning tok de litt for bokstavelig. IÂ
Dagens Ord
Andre Ser