United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg mindes nok, at han trued mig igår morges. BENGT. Gjorde han? Det er godt. Jeg vil slå ham ihjel. BENGT. Jeg vil slå ham ihjel, siger jeg! Jeg er ikke ræd for at møde ti slige karle som han. BENGT. Margit, kom her! Fyld mig mit bæger igen. Jeg holder af dig. BENGT. Du er ikke føjelig ikveld. Ha-ha-ha; du mener det vel ikke så ilde. BENGT. Hør du, Margit.
GUDMUND. Så mægtig er elskov; i menneskets bryst vækker den tanker og længsel og lyst. Men kom, lad os begge til din søster gå ind. GUDMUND. Alt bør hun kende. GUDMUND. Nu godt; jeg går. GUDMUND. Der bier du? SIGNE. Til du har talt med hende. MARGIT. I stuen er både gammen og glæde; fruer og svende monne dansen træde. Det blev mig så lummert om pande og bryst; Gudmund var ikke derinde.
Og stik imod min faste Beslutning, såret, istedetfor stolt og kold, urolig, fornærmet, gav jeg mig ligefrem til at tale om Uvæsentligheder; det rammende Ord kom ikke, jeg bar mig yderst tankeløst ad. Hvorfor kunde hun ikke lige så godt sige klart og tydeligt, at jeg skulde gå min Vej? spurgte jeg. Jo, jo, hvorfor ikke? Det var ikke værdt at genere sig.
«Ja, jeg sa vil.» Jenny aandet kort og heftig, som hun vilde svare men saa tok hun sig i det. Væmmelsen kom op i hende halvfuld var hun, det visste hun godt selv. Det manglet bare, at hun skulde gi sig til at skrike op jamre, forklare, hyle og graate kanske fuld. Indfor Gunnar. Hun bet munden igjen over ordene. De kom til sin port.
WERLE. Nå, så kunde jeg jo ha' sparet min gang her op. For da nytter det vel ikke at spørge dig, om du vil flytte hjem til mig igen? GREGERS. Nej. WERLE. Og ind i firmaet går du vel ikke heller? GREGERS. Nej. WERLE. Godt. Men da jeg nu agter at indgå nyt ægteskab, så vil boet bli' skiftet imellem os. WERLE. Du ønsker det ikke? GREGERS. Nej, jeg tør ikke det for min samvittigheds skyld.
Og jeg synes forfærdelig godt om ham, Helge jeg er blit rigtig glad i din far.» «Ja far kan vist ha et svært vindende væsen, naar han vil. Og det at du er malerinde og saan » «Det er for din skyld, Helge, at han er glad i mig. Det er det.» Helge svarte ikke paa det. «Og mor har du bare set den ene gangen?» «Ja. Men kjære søte vennen min er du ikke sulten? Skal jeg stelle istand litt til dig?»
„Det glæder mig at jeg ikke har trættet Dem,“ bemerket Sir Ralph, og fortsatte saa: „Jeg har virkelig en grund hvorfor jeg ikke personlig har brydd mig om denne skat. For det første sitter jeg meget godt i det. Selve pengene frister mig ikke, og jeg har altid tænkt at jeg helst vilde la dem være hvor de var.
Sir Ralph saa meget alvorlig ut da han sa: „Idet jeg forklarer hvad jeg nu vil gjøre, viser jeg Deres to venner den mest absolute tillid, Dale.“ Baade Kerr og Longley nikket alvorlig. „Godt,“ fortsatte Sir Ralph, „hvad den skurken har stukket sig bort med, er hverken mer eller mindre end hele nøkkelen til opdagelsen av skatten.“ Et kapløp med tiden.
De vilde ha drømt om luftkrig inat og vaaknet op dyvaate av sved! Ja all right; Dale flyver over dem igjen, og hvis vore svarte venner dernede skulde trænge litt mere av samme slags, vil De saa gi dem en omgang til? Godt!“ Sir Ralph gik tilbake til sit vindu, og saa nu at de ordnet sig til at gaa ret over sletten. Han saa at mange av dem endnu var ubestemte og like saa nær paa at ta flugten.
Men jeg tænkte hun kunde have godt av det; for naar hun skjønte, hvor varmt jeg tog mig af hende, saa kanske hun ikke vilde tørke hænderne sine i lommedugen næste gang, hun tog en ærlig mand i haanden. Naaja, den dagen fik ogsaa en ende og vi kom omsider ind til byen igjen. Der vilde Jesabel liste sig iland uden at sige farvel til sin kjære onkel. Men se det blev der ikke noget af.
Dagens Ord
Andre Ser