United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
DAGNY. Det mener du ikke; kom ihu, du har dog fostret hende. ØRNULF. Usalig var den time jeg tog hende under mit tag; det begynder at gå som Jøkul sagde. SIGURD. Jøkul? ØRNULF. Jøkul, hendes fader. Da jeg gav ham banehugget, faldt han flad ned på græsvolden, så på mig og kvad: Jøkuls æt skal Jøkuls bane volde ve på alle veje; hvo der ejer Jøkuls skatte skal ej glædes ved sit eje!
Jeg rev den ene Lomme ud af min Frakke og gav mig til at tygge på den, forresten uden nogen Hensigt, med mørke Miner, med Øjnene stirrende ret frem, uden at se. Jeg hørte endel Småbørn, som legte omkring mig, og fornam instinktsmæssig, når en eller anden spadserende gik mig forbi; ellers iagttog jeg intet.
Hvad han gjorde, var altsaa at vælge et sted, og saa faa en av sine officerer eller sjøfolk til at nedsætte sig der, idet han gav dem nok penger til at kunne komme godt igang med en eller anden bestilling. Enhver av disse fik en „nøkkel“ som de skulde ta i forvaring til gjengjæld for de penge gamle „Granit“ sendte over til dem.
En kvinde ialfald jeg synes, en kvindes liv er meningsløst, naar hun ikke er nogens glæde. Men jeg har aldrig været det, bare til sorg for nogen den lille fattige glæden, jeg gav, kunde næsten hvilkensomhelst anden git, for de elsket mig jo bare, fordi de saa noget andet i mig, end det jeg var .
Longley, som nu hadde faat tændt sin pipe, gav ogsaa sit besyv med: „Farten er naturligvis i dette tilfælde det avgjørende. Jeg regner at vi med vort system, som tillater en mindsken av bæreflaterne under flugt, burde kunne gjøre litt mere end 160 km. i
„Saa kommer jeg jo i en god Tid,“ bemærkede Andrey. „Naa, ikke ubetinget,“ svarede Georg og gjorde en betegnende Bevægelse hen imod Kusken. „Men herom senere.“ En Droske i St. Petersborg er just ikke Stedet til at tale om Politik. Andrey nikkede forstaaende og gav sig til at betragte de velkendte Gader, som de kørte igennem.
„Der er megen nød. Vort eget folk holder paa at vansmægte og dø den aandelige død, og der er ingen som kan vise dem veien til den gode hyrde,“ sa pastor Reierson. Han gav mange oplevelser fra arbeidet paa indremissionsmarken. Deriblandt fortalte han, at han engang paa sine reiser utover prærien kom til en torvhytte, hvor manden laa syk av nervefeber.
Men baade Jenny og fru Schlessinger hadde syntes, han trivdes og kom sig saa storartet. Saa blev han syk en morgen og døde ved middagstid. Da han var begravet, gav hun sig til at graate, og saa kunde hun ikke stanse. Hun hulket ustanselig næsten, nat og dag, i uker efterpaa. Syk blev hun ogsaa fik betændelse i brysterne, saa fru Schlessinger maatte hente lægen, som skar hende.
Jeg smiler, nikker kendt og indretter mine Ord, som om det var en Selvfølge, at jeg vilde komme tilbage engang. »Goddag!« siger jeg. »De kender mig kanske ikke igen?« »Nej,« svarer hun langsomt og ser på mig. Jeg smiler endda mer, som om det var bare hendes kostelige Spøg, at hun ikke kendte mig, og siger: »Husker De ikke, at jeg gav Dem en hel Del Kroner engang?
Og stik imod min faste Beslutning, såret, istedetfor stolt og kold, urolig, fornærmet, gav jeg mig ligefrem til at tale om Uvæsentligheder; det rammende Ord kom ikke, jeg bar mig yderst tankeløst ad. Hvorfor kunde hun ikke lige så godt sige klart og tydeligt, at jeg skulde gå min Vej? spurgte jeg. Jo, jo, hvorfor ikke? Det var ikke værdt at genere sig.
Dagens Ord
Andre Ser