United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, ja, det falder dig ikke så let, kan jeg tro. Hun vilde forlokke ham; men Gudmund er en trofast svend. Fru Margit véd at sætte det sammen! Når hun først vil, så gør hun det meget bedre end jeg. Hvis det lyster eder at høre, så FLERE AF GÆSTERNE. Tak, tak, Gudmund Alfsøn! Margit læner sig til et træ foran til højre.
«Ja nei her ser vel ut jeg har ikke faat tørket støv her paa mange dage,» snakket fru Gram. «Vi er aldrig i denne stuen til hverdags nemlig, og jeg er uten pike fortiden. Hende jeg hadde, maatte jeg jage den værste lortsubbe, og saa svarte hun igjen ja saa sa jeg, hun kunde dra sin kos, jeg. Men faa en ny nei det er ikke raad, ser De og like gærne er de forresten allesammen da for den saks skyld.
OLAF SKAKTAVL. Som jeg siger jer. Hvis han ikke er kommen, så vil det ikke vare længe, førend FRU INGER. Nej, ganske sikkert; men OLAF SKAKTAVL. Så I var da beredt på hans komme? FRU INGER. Ja visst. Han har skikket mig budskab derom. Det var derfor I slap ind, så snart I banked på. De stiger af i gården. OLAF SKAKTAVL. Det er altså ham. Hans navn? FRU INGER. I véd ikke hans navn?
NILS LYKKE. Jeg takker eder. NILS LYKKE. Ja, fru Inger, det er grev Sture. Det hviler i eders hånd, hvorvidt vi inden et år skal velsigne dette møde eller ej. NILS STENSSØN. I min hånd? O, byd mig, hvad jeg skal gøre! Tro mig, jeg har både mod og vilje Det er nogen, som vil her ind. Hvad skal dette sige? BØNDER OG HUSKARLE. Hil være fru Inger Gyldenløve!
Gav I mig end fri, det vilde kun lidet både mig. FRU INGER. Din vinge er ikke stækket, længer end du selv vil. ELINE. Vil? Min vilje er i eders hænder. Bliv ved at være, hvad I var, så vil også jeg FRU INGER. Nok derom. Hør mig videre. At drage fra Østråt vil neppe være dig meget imod. ELINE. Kan hænde, min moder!
Pyt, nu er lykkepotten atter hel! Ved juletider kaster jeg min pigekjole. Min Lind blir her, lad troen være tro FRU HALM. Jeg øver Anna op i alskens dueligheder Jeg går til arbejds med et bramfrit digt om en, som lever for en hellig pligt. Og jeg går opad til en fremtids muligheder! Farvel! Nu er jeg færdig med mit friluftsliv; nu falder løvet; lad nu verden få mig.
Her er den: Jeg indledede denne fortale med en oplysning om, at stykket er skrevet i sommeren 1855. Året i forvejen havde jeg skrevet "Fru Inger til Østråt". Beskæftigelsen med dette drama havde nødsaget mig til literært og historisk at fordybe mig i Norges middelalder, navnlig da i den senere del af samme.
NILS STENSSØN. Hvad mener I med det? Hør, kender I fru Inger? NILS LYKKE. Forstår sig; siden jeg er hendes gæst, så NILS STENSSØN. Ja, derfor er det jo slet ikke sagt, at I kender hende. Jeg er også hendes gæst og har dog aldrig set så meget som hendes skygge engang. NILS LYKKE. Men I véd dog at fortælle NILS STENSSØN. hvad hvermand snakker om? Ja, det er rimeligt.
FRU INGER. Du har engang sagt mig, at du levede dit gladeste liv i dine eventyr og krøniker. Dette liv kunde vende tilbage for dig. ELINE. Hvad mener I? FRU INGER. Eline, hvis nu en mægtig riddersmand kom og førte dig til sin borg, hvor du fandt terner og svende, silkeklæder og høje sale? ELINE. En ridder, siger I? FRU INGER. En ridder. FRU INGER. Inat.
Jeg spurgte, om hun var syg; men i stedet for at svare på mit spørgsmål sagde hun: "gå ind til min moder og sig hende, at ridderen drager herfra endnu før dagbrækningen; hvis hun har brev eller budskab til ham, så bed hende, at hun ikke forvolder ham unødigt ophold". Og så føjed hun noget til, som jeg ikke rigtigt kunde høre. FRU INGER. Hørte du det slet ikke?
Dagens Ord
Andre Ser