United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun var rasende tilbakeholdende jeg blev sletikke kjendt med hende, før hun kom hitned. Moren er enke anden gang hun heter fru Berner der er tre smaa halvsøsken, tænk de hadde to smaa værelser, og Jenny laa paa et litet pikekammer arbeidet og læste og utdannet sig ved siden av og hjalp moren baade med penger og i huset de hadde ikke pike. Og ingen venner og bekjendte hadde hun.
Det er højst rimeligt, at grev Sture slet ikke findes på Østråt. Kan hænde at rygtet om hans flugt kun har været en krigslist. Han sidder kanske i denne stund velbeholden hos sine venner i Sverig, medens jeg Om jeg nu intet udretter! Om fru Inger kommer efter mine hensigter, og ikke lægger dølgsmål på min færd . At stå til spot og spe både her og i Danmark!
HJALMAR. Det er tjenligt at fordybe sig i tilværelsens natsider en gang imellem. GINA. Er du alt der igen? HEDVIG. Ja, jeg vilde ikke gå længer. Og det var godt; for nu mødte jeg nogen i porten. HJALMAR. Det var vel denne fru Sørby. HEDVIG. Ja. Jeg vil håbe, du skal ha' set hende for sidste gang. Far. HJALMAR. Nå, hvad er det, Hedvig? HEDVIG. Fru Sørby havde noget med til mig. Til dig?
NILS LYKKE. I denne time. OLAF SKAKTAVL. Hvordan? FRU INGER. Hvad siger I? NILS LYKKE. Med ét ord, at grev Sture befinder sig på Østråt. OLAF SKAKTAVL. Her? Greven var min følgesvend. Her er intet valg længer. NILS LYKKE. Skriftlig? FRU INGER. Som I begærer. I tror ? FRU INGER. Han pønser på svig. OLAF SKAKTAVL. Og dog vil I skrive en slig forsikring, som kan volde eders undergang?
I véd vel, at jeg har tilbragt fulde tre år ved højskolen i Paris? Hele min hug står did ned igen, besynderligen hvis jeg kunde få fremtræde i så højst ansélig egenskab som en konges sendebud. Nu, ikke sandt, I overlader fru Inger til mig? Husk på, dengang I sidst gæsted hoffet i København, veg jeg pladsen for eder hos mere end én ungmø
Næsten havde jeg glemt det vigtigste af mit ærende. Men det er også vor høje værtindes skyld. Ved bordet forstod hun så kløgtigt og så lifligt at sysselsætte sine gæster FRU INGER. At I ej længer kom ihug, hvad der førte eder hid? Det glæder mig; thi så var just min agt. Jeg tænkte, at skulde min gæst, Nils Lykke, finde sig vel tilmode på Østråt, så måtte han NILS LYKKE. Hvilket, frue?
Fru Inger har solgt sig til Danskens drot Hun skikker sit folk i fremmedes vold, som vederlag BJØRN. Og jeg skal skikke dig djævelen i vold uden vederlag, dersom du mæler et uhøvisk ord til om fru Inger! BJØRN. Hys, hvad er det? FINN. Et horn. Så får vi nok gæster ikveld. Jeg hører hovslag i borggården. Det må være en riddersmand. FINN. En riddersmand? Det kan det vel neppe være.
«Hun var i København for to aar siden sang med Ellen Bech. Jeg kendte hende ganske godt. De kender hende, frøken Jahrmann?» «Min søster kjendte hende,» sa Fransiska. «Ja De traf jo min søster Borghild i Berlin. Liker De frøken Eck fru Hermann heter hun jo forresten nu.» «Hun var en meget sød pige nydelig. Og ualmindelig lovende .» Fransiska sakket agterut med Hjerrild.
NILS LYKKE. Først fordrer jeg, at I skal kalde den nordenfjeldske almue under våben for at støtte de misfornøjede i Sverig. FRU INGER. Og dernæst ? NILS LYKKE. at I virker for, at den unge grev Sture kan blive indsat i sin slægts rettigheder som Sverigs styrer. FRU INGER. Han? I fordrer, at jeg ? Også vi vilde være vel tjent dermed. NILS LYKKE. I betænker eder, min frue?
GINA. Nej men, herr Werle, det er slettes ikke noget værelse for Dem, det. HJALMAR. Men, Gina, hvor kan du da sige det? GINA. Jo, for det værelset er hverken stort nok eller lyst nok, og GREGERS. Det kommer det ikke så nøje an på, fru Ekdal. HJALMAR. Jeg synes såmænd det er et ganske pent værelse; og slet ikke så ilde møbleret heller. GINA. Men husk på de to, som bor nedenunder.
Dagens Ord
Andre Ser