United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og i sligt et forrygendes snékav? Ja, ja; vær så god; jeg kan gå morgenturen alene, jeg. Tænk, mor, når stakkers bedstefar får høre, at far vil rejse ifra os. GINA. Å prat; bedstefar må ikke få høre noget om det. Det var en guds lykke, at han ikke var hjemme igår under al den hurlomhejen. HEDVIG. Ja men GREGERS. Nå? Har De så fåt spurlag på ham? GINA. Han skal nok være nede hos Relling, siger de.
Mens Dale manøvrerte nedover, gik Sir Ralph over til Longley og gutterne. Baade Jack og Tony var alvorlige og forfærdede over det skuespil de hadde været vidne til. „Far hvor mange av de indfødte har vi dræpt?“ spurte Jack.
Nei far, han var med paa «Stalton» og paa «Fredheim» og «Anna» og «Peik» og nei han skulde bare tie. Han snakker om kapitalister og jobbing. For hver femhundrede kroner jeg har tjent har han tjent dobbelt saa meget. Jonas snakker om kapitalist, han som vasser i penge. Han kan lægge op hvad dag det skal være for den del.
Idet de kom ned, trængte to gutter sig ivrig frem i trængselen. „Hallo, far!“ ropte den ene, en slank gut med Sir Ralphs graa øine. Like efter ham kom en mindre gut med briller, litt blek og forlæst at se paa, men med et meget intelligent ansigt. „Sandelig min hat!“ fik den ældste støtt frem. „Make til aeroplan!“ Sir Ralph forestillet dem leende for de andre: „Dette er altsaa mine to gutter.
GREGERS. Hos Relling! Har han virkelig været ude med de mennesker? GINA. Han har nok det. GREGERS. Ja men han, som trængte så inderlig til ensomhed og til at samle sig i alvor ! GINA. Ja De må så sige. Er far hos Dem? Er han der? RELLING. Ja visst er han så. HEDVIG. Og De, som ikke siger os til! RELLING. Ja, jeg er et bæ-æst.
»Jeg har ikke spist siden igår i Drammen,« sagde Manden; »jeg ejer ikke en Øre, og jeg har ikke fået Arbejde endnu.« »Er De Håndværker?« »Ja, jeg er Nådler.« »Hvilket?« »Nådler. Forresten kan jeg også gøre Sko.« »Det forandrer Sagen,« sagde jeg. »De får vente her i nogle Minutter, så skal jeg gå efter lidt Penger til Dem, nogle Øre.«
Og så fandt både din far og jeg, at dette med fotografering var det nemmeste. Og det syntes Gina også. Ja, og så var der én grund til, ser du; det traf sig så heldigt, at Gina havde lagt sig efter at retouchere. GREGERS. Det passed da vidunderlig godt sammen. Ja, ikke sandt, du? Synes du ikke, at det passed vidunderlig godt sammen? GREGERS. Jo, det må jeg tilstå.
HJALMAR. Jeg ved ikke ; jeg la' ikke mærke til Hvad pokker er der dog i vejen? Stik noget til ham derude; noget rigtig godt. Skal så gøre. Det var altså virkelig ham! HJALMAR. Ja. GREGERS. Og endda så stod du her og nægted, at du kendte ham! Men kunde jeg da ! GREGERS. kendes ved din far? Å, hvis du var i mit sted, så Aha, står man her og frisker op gamle minder fra studenterårene? Hvad?
Nu kender De mig, Falk; gransk nu Dem selv, glem ej, at farten nedad livets elv er ingen leg, er ej at nyde, svælge; og så, i Herrens navn, så får I vælge! Ophold. FALK. Du er så bleg. SVANHILD. Og du så stille. FALK. Ja. SVANHILD. Han var os værst. Han stjal mig styrken fra. SVANHILD. Hvor hårdt han slog. FALK. Han vidste godt at ramme. SVANHILD. Det var, som alt gik under i det samme.
HJALMAR. Å nej tænk, at jeg skulde glemme det! HEDVIG. Nej, du vil bare narre mig, far! Å, det er skam af dig! Hvor har du det henne? HJALMAR. Jo så sandelig glemte jeg det ikke. Men bi lidt! Jeg har noget andet til dig, Hedvig. Å mor, mor! GINA. Ser du; når du bare gir tid, så HEDVIG. Det der? Det er jo bare et papir. HJALMAR. Det er spiseseddelen, du; hele spiseseddelen.
Dagens Ord
Andre Ser