United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
HERRERNE. Husk moralen "Tiden rinder" o.s.v. FALK. Jeg vil leve, jeg vil synge, til den dør, den sidste hæk; fej da trøstig alt i dynge, kast så hele stadsen væk. Grinden op; lad får og kviger gramse grådigt, hver som bedst; jeg brød blomsten; lidt det siger, hvem der tar den døde rest! HERRERNE. Jeg brød blomsten; lidt det siger, o.s.v.
Se, det var visen, som De bad mig om; bær over med den; jeg er tanketom. GULDSTAD. Å, hvad gør det, når bare visen klinger? Men Svanhild, som så ivrig var især ? Da Falk begyndte, fik med ét hun vinger; nu er hun borte. Nej, hun sidder der . Det barn! Gud véd, når jeg får skik på hende!
Hele familjens øjne søger Falk og Svanhild. Hvad? Sig mig, om jeg drømmer eller våger! Jeg får vel hilse på min nye svoger. Du har, som Janus, to ansigter! Jeg råber, som Montanus: Jorden er flak, Messieurs; mig skuffed øjet; flak, som et fladbrød; er I nu fornøjet! FRØKEN SKÆRE. En kurv! TANTERNE. En kurv? FRU HALM. Hys, lad det bli fortiet! Tænk dig, en kurv! STRÅMAND. Men er det muligt?
De har bevist, æstetisk og forfatterligt, at al min lykke var en dåres tro, at det, jeg tog for alvor, det var latterligt; nu kræver jeg, giv mig igen min ro, men giv mig den foruden bræk og mén FALK. De kræver, jeg skal lykkens hjemmel drøfte? STRÅMAND. Ja, De har kastet på min vej en sten, en tvilens sten, som ikkun De kan løfte.
Han er fast bestemt på at modta kald etsteds blandt emigranterne, og derfor Gud, han har da ikke gemt på det gale indfald? Hent Anna og fru Stråmand og fru Halm! Ja, sligt må hindres! ANDRE. Vi må gøre kvalm! At gå som prest derover ANNA. Ja, jeg véd. FRU HALM. Og du har lovet ham ! At rejse med. Så har han snakket for dig! Nej, hvor snedig! FALK. Men husk den indre trang hos ham !
Himlens magter, er slig en lod da værd de tusend fagter? At drætte børnehjorder op til sligt, at fede dem med retsind og med pligt, at gøde dem med tro en stakket sommer, til brug, når sjæleslagtningstiden kommer! SVANHILD. Falk, lad os rejse! FALK. Rejse? Og hvorhen? Er ikke verden overalt den samme, og findes ej på hvermands væg igen den samme løgn i sandheds glas og ramme?
Hvor kan man sligt et menneske fordrage! FALK. Du tog for resten fejl af ham, LIND. Ja så? FALK. Det var ej Anna, som han tænkte på. LIND. Hvad! Var det Svanhild? FALK. Ja, det véd jeg ikke. LIND. Hvad mener du? FALK. Sig, har du læst idag avisen? LIND. Nej.
DAMERNE. Å, det er theen . FALK. Ja. FRU STRÅMAND. Han har en røst, som Stråmand, når han STRÅMAND. Bring ham ej af lave. FALK. Den har sit hjem i fabellandets dale, vel tusend mile bagom ørkner golde; fyld koppen, Lind! Så tak. Nu skal jeg holde om the og kærlighed en thevandstale. Kun solens sønner, véd vi, fik forstand på urtens dyrkning, på dens røgt og fremme. Med kærligheden er det ligeså.
Et dejligt vejr ikveld. STYVER. Å ja såmæn, når man er oplagt Er der galt påfærde med Deres kærlighed? STYVER. Ej just med den Men med forlovelsen? STYVER. Det kunde være. FALK. Hurra; du er da ikke blank og bar for poesiens småmynt, kan jeg høre! Jeg skønner ej, hvad poesien har med mig og min forlovelse at gøre.
FALK. De har nok højlig misforståt mig, frøken. Når har jeg nægtet disse ting var til? Men De må komme vel ihug, at røgen er ikke altid just bevis på ild.
Dagens Ord
Andre Ser