United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !
De vil ej tåle formens snørliv lagt om Deres hjerte, frit må det pulsere; De fik ej stemme til at sekundere i fælleskoret efter vedtægts takt. SVANHILD. Og tror De ikke smerten mangen gang mit syn har mørknet og gjort barmen trang? Jeg vilde bryde mine egne veje FALK. Ja, i den stille tanke? SVANHILD. Nej, i dåd. FALK. Og så?
FALK. Nej, den har plads for to, min fremtids båd! Vi skilles ikke. Svanhild, har De mod, så følges vi i kampen fod for fod! SVANHILD. Vi følges?
FALK. De véd da vel at teppet falder først med ham og hende . Men det er blot en del af trilogien; bagefter kommer nok forfattersvien, når nummer to, forlovelsens komedie, skal digtes gennem lange akter fem, og stoffets tråd skal spindes ud af dem til ægteskabets drama, som det tredje. Man skulde tro forfatterlyst var smitsom. FALK. Så? Hvorfor det? FALK. Og hvem er helten, om man spørge tør?
Jeg kan ej takke for den gode vilje, skønt klart den viser Deres hjertelag. De ser på mig, som barnet på en silje, der skæres kan til fløjte for en dag. FALK. Ja, det er bedre end i sumpen stå, til høsten kvæler den med tåger grå. De skal! Ja, det er Deres pligt at skænke mig, hvad Gud Dem gav så rigt. Hvad De kun drømmer, gror i mig til digt!
Men værst det blir, ifald det kommer ud, at jeg har brudt kontorets første bud, og åbenbaret skjulte ting af vigtighed. FALK. Så den er strafbar, slig en uforsigtighed? Den tvinge kan en offentlig person til at begære straks sin demission. Det er et lovbud for os, statens mandfolk, at gå med lås for munden selv blandt grandfolk.
FALK. Jeg tviler på, den mærked bankerotten; da slentred arm i arm kritik og jeg gemytligt frem jo på den samme vej. Du sidder her den hele tid så sturen; studerer du måske arkitekturen? Jeg? Hvorfor falder du på det? FALK. Jo visst; du har ej øjet fra altanen hist. Er det verandastilens brede buer, som du med slig dybsindighed beskuer?
SVANHILD. Slip et håb, som dårer; Ifald du løgnen sår, du høster tårer. De andre, siger du? Og tror du ej, at hver og én har tænkt som du og jeg, at han var den, som turde trodse lynet, hvem ingen storm til jorden kunde slå, hvem tågebanken fjernt i himmelsynet på uvejrsvinger aldrig kunde nå? FALK. De andre delte sig mod spredte mål; jeg vil din elskov kun, og den alene.
FRU HALM. Så det er Lind, De søger? FRØKEN SKÆRE. Det er slemt; han er forlovet nu EN TANTE. Så De kan skønne, han intet har at gøre i det grønne. STUDENTEN. Forlovet! ALLE STUDENTERNE. Gratulerer! LIND. Mange tak. Der ligger altså sangerskuden bak. Hvad gør vi nu? Vi mangler vor tenor. Den synger jeg i Norges ungdoms kor! STUDENTERNE. Du, Falk! Hurra!
Tal da for mig; frem går da, som på rad, min tankes knopper, sprungne ud til kvad, lig modne liljer over tjernets strømme. FALK. Nej, sig det engang til med sandheds rene usvigelige røst, at du er min! O, sig det, Svanhild, sig Ja, jeg er din! FALK. Du sangfugl, sendt af Gud til mig alene!
FALK. Den ber jeg, du straks vil brænde. OPPASSEREN. Brænde? Og bøgerne, dem kan du selv beholde. OPPASSEREN. Å nej da; skal jeg slig bekostning volde? Men når herr Falk kan bøger bortforære, så er han færdig da med al sin lære? FALK. Alt, hvad af bøger læres, har jeg lært og endda mere. OPPASSEREN. Mere? Det var svært.
Dagens Ord
Andre Ser