United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !
JENS BJELKE. For at snakke sig ifra mit ærend, ja! Hvor kunde I nu også få det indfald, at jeg skulde lade mine ryttere blive tilbage en hel fjerdingvej fra gården. Var vi kommen hid med krigsmandskab, så NILS LYKKE. Hun havde modtaget os som lige kærkomne gæster for det . Men læg mærke til, at i så fald havde besøget gjort opsigt.
En ejendommelig Følelse af Frygt og Beundring betager mig overfor dette Menneske, jeg er lige ved at få Tårer i Øjnene, og jeg rykker uvilkårlig et Skridt frem, forat sige ham, hvor inderlig jeg holdt af ham for alt, han havde lært mig, og bede ham om ikke at gøre mig Fortræd; jeg var blot en fattig Stymper, som havde det slemt nok alligevel . . . .
Måske kunde jeg få et Lys på Kredit sålænge, når jeg henvendte mig i Husholdningshandelen og forklared min Stilling, Jeg var så godt kendt dernede; i de gode Dage, mens jeg endnu havde Råd til det, havde jeg købt mangt et Brød i den Butik. Der var ingen Tvivl om, at jeg vilde få et Lys på mit ærlige Navn.
GREGERS. Hvis De har ret, og jeg har uret, så er ikke livet værd at leve. RELLING. Å, livet kunde være ganske bra' alligevel, når vi bare måtte få være i fred for disse velsignede rykkere, som render os fattigfolk på dørene med den ideale fordring. I så fald er jeg glad, at min bestemmelse er, hvad den er. RELLING. Med forlov, hvad er da Deres bestemmelse? At være den trettende mand tilbords.
Ja det er det da rigtignok. HJALMAR. Ja visst er det så. Femten år på nogen få måneder nær. GREGERS. De var lange så længe jeg leved dem; nu bagefter ved jeg næsten ikke, hvor den tiden er ble't af. EKDAL. Se så, du, Hjalmar, nu kan vi sætte os og snakke om dette her hm. Hvad var det nu for noget? Far, her er nogen. Gregers Werle . Jeg ved ikke, om du kan huske ham. Werle? Er det sønnen, det?
FRU INGER. Nej, vi skal ikke tåle det. Men at bruge våben, at træde frem i åben dyst, hvor vilde det bære hen, så længe vi ikke alle er enige? Og stod det nogen tid værre til med enigheden hertillands, end netop nu? Nej, skal vi kunne udrette noget, så må det ske i løndom og stilhed. Vi må, som jeg siger dig, få stunder til at område os.
GINA. Det blir altså ved det, at du flytter ifra os, Ekdal? Ja det forstår sig da af sig selv, synes jeg. GINA. Ja-ja. For jeg kan da ikke gå her og få mit hjerte gennemboret hver time på dagen! GINA. Gud forlade dig, at du kan tro så stygt om mig. HJALMAR. Bevis ! GINA. Jeg synes, du skulde bevise. HJALMAR. Efter en forgangenhed, som din?
Det er den frihedssjæl De pralte med, den, som gad vove, når kun målet var der! SVANHILD. De svaret véd: På Deres veje kan jeg aldrig nå Dem. Så nok om den ting; lad så verden få Dem. Nu vil jeg sige Dem et alvorsord til tak for frelsens hånd, De vilde rakt mig.
Det var mig meget om at gøre at få denne Lampe; jeg vilde ikke gå tilsengs inat, mit Drama rased inde i mit Hoved, og jeg håbed så sikkert at kunne skrive et godt Stykke til om Morgenen. Jeg fremførte min Begæring meget ydmygt for Madamen, da jeg mærked, at hun gjorde en utilfreds Grimase, fordi jeg atter kom ind i Stuen.
Det vilde ikke falde et Menneske ind at prutte på fem Kroner, det måtte tvertimod siges at være Røverkøb at få det for ti Kroner, kom det an på Indholdets Beskaffenhed. Jeg havde ikke i Sinde at gøre et så særegent Arbejde gratis; så vidt jeg vidste, fandt man ikke Romaner af den Slags efter Vejene. Og jeg bestemte mig for ti Kroner.
Dagens Ord
Andre Ser