United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ørene stive! . . . . Det var dog et ejendommeligt grønt Hår på den Kristus i Oljetryk. Det ligned ikke så lidet grønt Græs, eller udtrykt med udsøgt Nøjagtighed: tykt Enggræs.
Den trange port er skjult for de vise og forstandige, og dog behøver ikke daaren at fare vild. Det er faa som finder den. Det er kun den som har aandens oplatte øie og som vil gaa troens vei som finder den. At komme ind i Guds rike gjennem den trange port og smale vei er vanskelig. Først fordi man faar intet med av sit eget, og andet fordi der er litet selskap. „Der er faa.“
Det var jo alt dette her vanskelige, som du selv sa', hørte til, for at grunde det sande ægteskab. GREGERS. Men det er jo på en ganske anden måde, Hjalmar. Du vil da vel ikke sammenligne hverken dig eller hende med disse to ? Nå, du forstår mig nok. HJALMAR. Men jeg kan dog ikke komme fra, at der i alt dette er noget, som sårer og krænker min retsbevidsthed.
«Husker du ikke Ibsens ord: Og har jeg end seilet min skude paa grund, o, saa var det dog deiligt at fare .» «Aa at du gidder ta de idiotiske ordene i din mund, Gert. Det kan jeg si dig, at nu om dagen har vi allikevel for meget baade av ansvarsfølelse og selvagtelse til det ræsonnement de fleste av os.
Mine Herrer, der er Normer for et plastisk Kunstnerværk, for en Nutids Ganymedes, medens Jorden gjennemledes i Neapel overalt efter nogle skimmelgrønne Levninger af en Gestalt af en Torso, halv og halt, men som dog skal kaldes skjønne.» Anna smilte stolt og glad ved de Ord, som hun forstod; men ved Resten, rød som Blod, hun med bøjet Aasyn sad, indtil Raabet: «Se Hurra!
Dog de finde, ved en Taages Gjennembrud, ind og ud af de, meer end gammel Eeg, meer end Ertsens Strøg forgrente schakteskumle skjæromspændte slangesno'ede lange Fjorde; fare snelt som jaget Lom Fjeldene indunder, som lodret Bugterne omgjorde, og hvoraf den ene Bred hvinende udsender Vesten-, og den anden Østen-Blæsten, flyvende paa sorte Fjed Fjorden tverts og op og ned, tverts, saa Strimerne hinanden skjære lige langt fra Stranden, som i Troldes Ledingsfærd, hvori Kjæmperne ei synes, krydsende indbyrdes, brynes Tusinder af sorte Sværd.
Vis dig som mand; endnu kan slaget vindes; en kæk beslutning ; du har venner nok; vi følger dig på aller første vink. Du fristes ikke? Svar! CATILINA. Nej, siger jeg! Og hvorfor vil I sammensværge jer? Tal ærlig! Drives I af friheds-længsel? Er det, for Romas storhed at forynge, at I vil styrte alt? LENTULUS. Nej, ingenlunde; men håb om egen storhed er jo dog tilstrækkelig bevæggrund, Catilina!
Hvorfor lade fugleskræmmen klapre dag og nat på stang! Glade broder, fuglestemmen ejer dog en bedre klang! HERRERNE. Glade broder, fuglestemmen o.s.v. FALK. Hvorfor vil du spurven jage fra din rige blomstergren! Lad den før som sangløn tage din forhåbning, én for én. Tro mig, du ved byttet vinder, tusker sang mod sildig frugt; husk moralen "Tiden rinder"; snart din friluftslund er lukt.
Dog, vogt dig, Catilina; vid, jeg skimter ieennem fremtids-dækket, hvad det dølger; blandt stjerner skrevet læser jeg din skæbne! CATILINA. Min skæbne læser du? Så tyd den da! SKYGGEN. Nej, først bag dødens dunkle port forsvinder dæmringen, som hylles omkring hvad grufuldt og hvad stort af fremtids-bølgerne bortskylles.
Mener du det er lysteligt, det liv jeg har ivente? Hver dag at være Dagny nær og gøgle en elskov, som hjertet klemmes ved. Og dog, det må så være; ændres kan det ikke. Det skal det dog! Ud af livet vil vi begge gå! Ser du denne buesnor? Med den rammer jeg sikkert; thi jeg har galet fagre galdrekvad over den! Hør! hvor det suser højt oppe!
Dagens Ord
Andre Ser