United States or American Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Inden jeg kom hjem om Aftenen den Dag, havde der hændt mig følgende: Jeg stod udenfor en Skomagerbutik nederst i Karl Johan, næsten nede ved Jærnbanetorvet. Gud ved, hvorfor jeg var standset just udenfor denne Skomagerbutik! Jeg så indad Vinduet, hvor jeg stod, men tænkte forresten ikke på, at jeg mangled Sko netop da; min Tanke var langt borte, i andre Egne af Verden.
Ah, din hadske hånd har rykket urten op med rod, og i støvet ligger den, hvor før den frodig stod! FURIA. Svage tåbe; du vil lede Catilinas skridt? Ser du ikke, at hans hjerte aldrig helt var dit? Tror du, dine blomster trives kan i slig en grund? I det solskin-svangre forår gror violer kun. medens bulmen yppigst vokser under skyens tag; og hans sjæl var alt forlængst en skyfuld høstens dag.
Troed Slyngelen, at jeg virkelig var så fattig som jeg så ud for? Havde jeg måske ikke sågodtsom begyndt at skrive på en Artikel til ti Kroner? Overhovedet frygted jeg ikke for Fremtiden, jeg havde mange Jærn i Ilden. Hvad kom det så et vild fremmed Menneske ved, om jeg gav bort en Drikkeskilling på en sådan lys Dag?
Gram fulgte hende ditut og reiste tilbake til Kjøbenhavn om kvelden. Saa var hun endelig alene . Hun hadde leiet ubeset. Mens hun laa i Kjøbenhavn og malte, hadde hun været i landsbyen en dag med nogen kamerater; de hadde spist paa kroen og badet nede i klitterne.
I Hovedkvarteret traf han Helene; det var hendes Tur til at gøre Tjeneste den Dag.
Og øjeblikkelig rev hun sig ud af mine Hænder, råbte Godnat, stakåndet, hviskende, vendte sig og løb opad Trappen, uden at sige mer . . . . Portdøren faldt i. Det sneed end mer den næste Dag, en tung, regnblandet Sne, store våde Dotter, som faldt ned og blev til Søle. Vejret var råt og isnende.
Georg tænkte, at han vilde søge at gøre sin Gnavenhed fra Aftenen før god igen. Da Georg endelig trak sit Manuskript op af Lommen og begyndte at læse, følte Andrey det som en Befrielse. Det, Vennen i Dag læste, var ingen politisk Artikel eller Afhandling af dem, han skrev „i sit Ansigts Sved“, som han udtrykte sig, men derimod Lyrik, skreven i hans gode og ledige Timer.
Godt; hold du sammen med mine uvenner, jeg drister mig endda til at gå mod jer alle! SIGURD. Hør mig vel, Ørnulf; den dag skal du ikke leve, da vi to strides sammen; hæderligt forlig er der mellem os, Dagny er mig kærere end våben og guld, og aldrig skal jeg glemme at du er hendes nærmeste frænde. ØRNULF. Det ventet jeg af dig, djærve Sigurd!
Siden havde de og «Styggen» ført en tilværelse saa at sige fra haand og i mund med slæbning og mere eller mindre legalt sjørøveri. De havde fegtet sig frem fra dag til dag, puffet og ugleseet af konkurenterne.
Den var da, med respekt, og brav forrykt, om den effektuerte slige ordres. Nej, ser De, gode hode, hvad der fordres, det er motion for arme, ben og krop. Lig ikke her og glo i løvet op den lange dag; hugg ved om ikke andet. Det måtte også være rent forbandet, om ikke inden fjorten dage De for Deres gale nykker da var fri.
Dagens Ord
Andre Ser