United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men tro blot ej at hines slummer er så ganske rolig og drømmeløs. O, tro det ikke! FURIA. Tal! Hvad drømmer dine venner? CATILINA. Du skal høre. Jeg stred i spidsen, med fortvilet sind, og søgte døden under sværdets egg.
FURIA. Dig tror jeg; dig alene; dit øje brænder; du har sandhed talt. Dog, gå; thi snart prestinderne kan ventes; på denne tid de plejer samles her. CATILINA. Jeg går; dog kun for atter dig at møde. En tryllekraft mig fængsler til din side; så stolt en kvinde så jeg aldrig før. Da lov mig et ; og sværg, at du vil holde, hvad du mig lover. Vil du, Lucius?
Hvi bryder du min glemsel og min hvile, så jeg må søge dig med truslers hvisken og værne om min dyrekøbte hæder? CATILINA. Ah, denne røst ! Jeg aner og jeg mindes SKYGGEN. Hvad er tilovers af min herskermagt? En skygge som jeg selv; ja, knapt en skygge. Vi begge sank i grav og blev til intet. Dyrt købtes den; dyrt, dyrt var den erhvervet.
FURIA. Din skæbne? Hvortil fik du heltens kraft, om ej til kamp mod, hvad du skæbnen kalder? CATILINA. Ak, jeg har kæmpet nok! Var ej mit liv en stadig kamp? Og hvad er kampens frugter? Foragt og skændsel ! FURIA. Du er dalet dybt. Du higer mod et højt forvovent mål; vil gerne nå det; og du skrækkes dog af hver en hindring. CATILINA. Frygt er grunden ej.
FURIA. Så kender jeg dig atter, Catilina! CATILINA. Jeg rejser ej! Tillive har du vakt min ungdoms mod, min manddoms fulde higen. Ja, jeg skal lyse for det sunkne Roma, slå dem med skræk som vandrestjernens ris! I stolte uslinger, I skal erfare, I har ej knækket mig, var end en stund min kraft af kampens hede sløvet! FURIA. Hør mig!
Som her du ser mig, er jeg ikke længer hin Furia, hin vilde, harmoptændte, du engang elsked CATILINA. Hader du mig ej? FURIA. Nu ikke mere.
Kom, lad mig trykke kransen i dit hår; den har en stærk, en lægsom glemsels-kraft; den dysser dig til ro! den dræber mindet. Den dræber mindet? Tør jeg tro dit ord? Så tryk din giftkrans tæt omkring min pande. Nu er du smykket. Sådan skal du træde for mørkets fyrste frem, min Catilina! CATILINA. Kom, lad os gå! Did ned jeg higer såre; jeg stunder hjem til alle skyggers land. Lad os tilsammen gå!
Bær mig over; sink ej båden; jag den rastløs frem mod den tause fyrstes rige, alle skyggers hjem. Tvedelt vejen går dernede! jeg skal vandre stum imod venstre Mod Elysium! O, hvor dette lyse billed fylder mig med gru! Det er hende selv! Aurelia, sig mig, lever du? Ja, jeg lever for at stilne dine smerters sø, lever for at lægge barmen mod dit bryst og dø. CATILINA. O, du lever!
Hvad at erhverve mig? Hævn, Catilina! Hvo talte der! Hvo vækker hævnens ånder af søvnen op? Kom denne røst ifra mit eget indre? Hævn? Ja, det er ordet, mit løsen og mit krigs-skrig! Blodig hævn! Hævn over alle håb og alle drømme, som mig en fiendtligsindet skæbne knuste! Hævn for mit hele sønderbrudte liv! LENTULUS. End ruger nattemørket over staden; nu er det tid at bryde op. Afsted!
Hvis blot et øjeblik jeg kunde lyse og flamme som en stjerne i sit fald, hvis blot jeg en gang med en herlig dåd fik knytte mig og navnet "Catilina" til ry og til udødelige sagn, da skulde jeg med fryd, i sejrens stund, forlade alt, ty til en fremmed strand; jeg skulde støde dolken i mit hjerte; dø fri og glad; thi da jeg havde levet! Men denne lod er døden uden liv. Er sådant muligt?
Dagens Ord
Andre Ser