United States or Comoros ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun havde kun en Tanke den Dag, da Døren havde lukket sig efter Generalen, den at fly. Og hun gik som Soldater rømmer, naar Fjenden er over dem, de tager intet med, bare de forlader og flyer. Saaledes gik hun til Veile. Men da Vognen var forspændt, og hun allerede stod paa Trappen, vendte hun sig, og gik tilbage til Havestuen; og hun lukkede Døren efter sig og traadte ud paa Terrassen.
-Du sprang jo ned fra Vognen, ligesom Jens slog Døren i ... og badus var Kjolen i to Flænger ... Marschalinden lo og lo. Moderen maatte ud paa Gulvet for at vise, hvordan de havde slæbt, de to Flænger. -Det var græsseligt, sagde Fru Harriette og, pludselig pegende paa Bordopsatsen, spurgte hun: -Hvad er det for Blomster? -De er vist fra Aalbygaard, sagde Faderen. -De er dejlige.
"Nej!" sagde jeg, "den er der endnu!" Hun lo paa sin frejdige, engelske Maade. "Dersom De i Stedet for at sige mig Komplimenter blot vilde lægge min Mands Kappe ", begyndte hun. "Frue!" svarede jeg, "hvad De beder mig om, er ganske umuligt. Dersom De vil tillade mig at stige ind i Vognen, skal jeg forklare Dem, hvor nødvendig Kappen er for mig."
Da hun sad i Vognen, rakte hun sin Haand ud over Vogndøren og trykkede Schønaichs Haand varmt: -Tak, sagde hun, vi ses iaften. Vognen rullede bort, og nynnende laa Ellen lænet tilbage i Sædet med et fornøiet Smil. Der er Lys og Hede i Festsalen. Mens Pianisten foran Flygelet vugger sit friserede Hoved, hører man gennem Nokturnens Toner Silkevifternes Knitren, som Damerne fører i store Huer.
Hundene sprang op, og Vognen svingede frem for Trappen. Det var Skovrideren. Han kom ind i Gangen, hvor Sofie holdt Lyset, og han bragte Hilsener fra Herluf og fra Fruen. -Og saa er jeg indkaldt, sagde han kort. Han gik ind i Stuen, og Tine fulgte. Hun gik langsomt hen og slukkede, et for et. Lysene paa Klaveret, som hun havde taendt. -Saadan kommer alt paa en Gang, sagde Berg.
Vognen holdt udenfor Excellencens Port og Moderen gik ind. -Sig kun, jeg er kommen, sagde hun til Georg, da der blev aabnet, og hun gik op til sig selv. Georg lukkede Excellencens Dør. Hendes Naade blundede allerede i sin Stol, inde i Dagligstuen. Selskabsdamen syslede lydløst med sine Klude. -Aa ja, aa ja, stønnede Hans Excellence i Søvne.
Mademoiselle havde faaet en levende Interesse for Præstens l6-aarige Søn i Norup, hun gav ham Timer. Ellen lod Vognen spænde for, og Mademoiselle kjørte derned om Eftermiddagen. Saa var hun alene, Faderen var ude, taget ud fra om Morgenen. Da kunde hun sidde paa den samme Plet i Dagligstuen timevis og vente.
Jeg blev øjensynlig ventet, for da Vognen standsede, fløj de store Døre op, og jeg kunde se ind i den dunkle, pragtfulde Forhal. Saa aabnede den gamle Mand en Dør, og uden at nævne mit Navn meldte han kun: "Damen, Deres Naade," han holdt Døren aaben for mig og gik saa ud og lukkede den sagte efter mig.
Dèr sad de nu i Vognen hos os, kendte os ikke, præsenterede sig ikke, men snakkede muntert løs af fyldte Hjærter. De elskede denne Strand, jublede de, og det hele Aar gled hen for dem i Minder om Sommeren her og i Længsel efter næste Ferie, hvor de atter vilde til Vesterhavet. Ingen Steder i Danmark var som denne Strand. Og #tænk# saa, at der skulde komme en Stranding, mens de var her!
En mørk Aften traf Kancelliraaden en tungt læsset Vogn, der kom kørende nede fra Stranden. Manden, som holdt Tømmerne, dukkede sig saa mistænkeligt som om han vilde luske sig ukendt forbi Byens Øvrighed. Men den gik ikke. Kancelliraaden fik Embedsiveren op i sig og sprang hen til Vognen og fornam, at der var mange fyldte Sække i den.
Dagens Ord