United States or Mali ? Vote for the TOP Country of the Week !


Carruthers var alene i Spisestuen, da jeg kom dèr ind; han stod og saá ud af Vinduet og vendte sig hurtigt om, da jeg kom ind i Stuen. Jeg er vis paa, at han vilde have haft Lyst til at dræbe Fluer paa Ruderne, hvis han havde været en Dreng! Hans Øjne var som Staal. "Hvor har De været i al den Tid?" spurgte han, da han havde givet mig Haanden og sagt Godmorgen.

Ida Brandt satte de afvaskede Kopper sammen i en Krog paa det lille Køkkenbord og gik ind i Salen for at "lytte". Men de to Gamle derinde sov, med dybe Aandedrag. Og inde paa "A" var der ganske stille.... Frøken Brandt stod op paa Stolen i Forstuen, hvad hun maatte for at naa Vinduet, og hun flyttede Blomsterne lidt, saa der blev Plads i Karmen til, at hun kunde sidde.

-Og Du skulde hvile Dig, sagde han straks efter: -Du er træt. Hendes Naade vendte sig og gik. Moderen var gaaet op. Hun tændte Lysene i Armstagerne og blev staaende foran de hvide Lys. -Jeg skulde klæde mig paa, sagde hun, og Armene faldt trætte ned langs hendes Sider. Lidt efter aabnede hun Døren til Gangen: -Arkadia, raabte hun: -Arkadia. Men Ingen svarede. Moderen smilte og aabnede Vinduet.

Ovre hos Fru von Eichbaum begyndte Klaveret at lyde igen, og Kammerjunkeren, der stod ved Vinduet og saá over paa de Dansende, sagde til Karl von Eichbaum, der var kommen over for at faa sig et nyt Glas Likør: -De, Eichbaum, skal vi Ogsaa gaa over og dreje os lidt rundt? Mens Oberstløjtnanten pludselig sagde til Mourier: -Men, kære Mourier, hvorfor er De egentlig ikke blevet Etatsraad?

Jeg klyngede mig til alt, som kunde yde mig Støtte, vovede ikke et Skridt, før jeg var vis paa, at det var sikkert, steg ned fra Muren, nærmede mig til Vinduet og saá ind. Denne Gang skulde jeg ikke blive skuffet. Den Mand, jeg søgte, laa paa et Tæppe i Krogen og røg en lang Pibe.

Han vendte Ansigtet mod vinduet, og idet han saa' ud over den lyse Gade, sagde han: -Ja, min Herre, her er »Stemning«, her forstaar man at nyde efter at have arbejdet. Og han blev ved at tale i sin ophidsede Tone, med store Haandbevægelser, slaaende ud mod Byen foran sig.

"De har det jo meget hyggeligt her, det er meningsløst af Dem at tage bort," sagde han. Jeg rejste mig fra Gulvet og gik hen til Vinduet og tilbage igen. Jeg véd ikke hvorfor, jeg blev saa bevæget; jeg fik en pludselig Følelse af Hygge. Verden derude saá saa vaad og trist ud. "Hvorfor siger De, at De gerne vil have, at jeg skal gifte mig med Dem, Hr. Carruthers?" spurgte jeg.

Næi, ellers mange Tak, Hinnes Naade! Et Stykke Kage? Næi, mange Tak! Der ligger en Cigar til ham i Vinduet; den kan han gaa udenfor og ryge! Jeg si'er saa mange Tak! ... Og saa er det vel bedst, jeg gaar hen og spænder for? Nej! raabte Karen ud gennem Døren. Jo! sagde Kaninen din Mama har sagt, at vi skal køre herfra Kl. seks! Saa spænder jeg altsaa for? spurgte Jens igen. Nej! sagde Karen.

Men Johanne rev sin Haand ud af Datterens og fôr hen til Vinduet: Se, se! hviskede hun, og Rædselen fik Haarene paa hendes Hoved til at fryse; thi hun saa ude i Maanelyset en uhyre Halvcirkel af sorte, hvide og brogede Svin rykke frem.

Hans Excellence traadte hen til Gruppen ved Vinduet og fangede Navnet Goethe, medens alle Gæsterne, der beredte sig til Opbrud, stod op og dannede som en stor Kreds udover Stuen, frem mod hendes Naade, hen bag hvis Stol den linjeslanke Tjener havde flyttet en Standlampe, som han netop tændte.