United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Pigssik's Kone blev glad, thi nu troede hun, at hun endelig skulde faa Sælkød at spise. Det viste sig imidlertid, at de kun gik uden for Husene for at lege. „Saa, saa! En ung Mand har faaet Tag i en ældre Mand!“ udbrød en Kvinde, som stod ved Vinduet. „Han har kastet ham om!“ „Kom ud med Reb!“ raabtes der, og hun skyndte sig ud med en Kobberem, og lidt efter kom de slæbende ind med en død Mand.
-Nej, Harriette, Harriette og Moderen sprang op, da Marschalinden kom ind i Spisestuen : er det Dig? Hun kyssede Marschalinden to Gange: -Fritz, vi maa straks se hende ind i Ansigtet, sagde hun og førte Fru Harriette hen til Vinduet: -Jo, Du ligner ganske Dig selv, sagde Moderen og kyssede hende igen. -Og Du ogsaa, sagde Marschalinden og smilede.
Maria Carolina holdt sig i et Nu mod Væggen, før hun i Spisesalen drak et sidste Glas med sine Gæster. Selskabet tog bort. Ned ad Bjergvejen hørte man dets Latter og Sang. -Grim er hun, sagde Josef Kaim. Men en køn Stemme har hun mærkeligt til blødt Organ saa "følt" det lyder.... Maria Carolina stod i Karnappen. Hun havde slaaet Vinduet op. Over Højder og Dal var det Nat.
Kroblingen satte med sine Krykker over Gulvet til Vinduet. -Der er de, sagde Han: Se, Kuskene de gaar. Tine loftede Hovedet, bleg uden en Blodsdraabe: de laadne Heste trak den forste Vogn forbi. Hun rejste sig. Vinduernes Gyldenlakker rev hun til Side. Hun syntes kun, hun saa nogle hvide Ansigter gennem et flimrende Rodt hvide Ansigter ... af Fremmede, endnu af Fremmede. Sagte Jamren lod der.
Og naar hun selv kom tilsengs og laa i Mørket ved Siden af Bai, der sov dybt, kunde hun ikke falde i Søvn og følte et Ubehag, saa hun stod op igen og gik ind i Stuen. Der sad hun saa ved Vinduet. Nattoget suste forbi, og den store Stilhed laa igen over Marken. Ikke en Lyd, ikke et Vindpust i Sommernatten. Det første graa Skær af Dagen kom; og en kold og fugtig Luft slog op fra Engene.
Saa kom de frem, lagde til Land, gik op i Husene og ventede paa, at det skulde blive Aften. Det var paa de Tider, da allerede nogle af Menneskene var døbte. Ud paa Aftenen anbragte man derfor alle de kristne paa Sidebriksen henne ved Vinduet og hængte Skindtæpper for, saa de intet kunde se.
-Og har De, sagde Sundt og saa' hen paa Berg, aldrig tænkt paa, at hele denne Menage, denne Virksomhed og Sundt pegede ud mod Byen den ligner kun en Saarfeber, De.... -Det er ikke andet end Saarfeberen fra Dybbøl, sagde Sundt og vendte sig mod Vinduet. -Det er et lysteligt Billede af Dem , sagde Herluf efter en Pavse. Og hvordan skal det saa staa til med os, der er kommet efter?
Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op. Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham."
Saa saá jeg ud ad Vinduet og svarede koldt, at jeg var meget venskabeligsindet imod ham, og at jeg ikke forstod ham, og saa vendte jeg mig straks om til min gamle Herre og gik med ham ind i Biblioteket. Jeg var saa kold, som jeg kunde være, uden at være rent ud grov, men jeg havde hele Tiden en flov, tung Følelse om Hjertet.
... Da Hansen-Maagerup igen sad inde hos sig selv, var han endnu længe efter ganske fortumlet. Om Eftermiddagen holdt der en Hospitalsvogn udenfor Huset. Han saa fra Vinduet, at Jensen blev ført ned i den og kørte bort. Hvor Livet dog var en uendelig Sorg og hvor haabløst at kæmpe imod den! Og alligevel kunde han ikke forholde sig rolig, hvor der syntes ham at være noget godt at udrette.
Dagens Ord