United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og uden at hun vidste det og ikke over disse Ord, som hun kun utydeligt fornam, begyndte lidt efter lidt Taarerne at rinde ned under de lukkede Laag ... Da Carl holdt op, vendte hun sit Ansigt bort fra Lyset: Hvor det er smukt, sagde hun. Læs mer. Carl slog nogle Blade om og lod Bogen hvile paa Sofakanten. -Kender De Melodien til "Rappelle-toi", spurgte han.

"Ja," sagde Bøg i en træt Tone, "med Opfindelsen er der ikke noget i Vejen. Det vidste jeg ogsaa nok. Mine Beregninger var rigtige. Det kunde ikke slaa fejl." "Jamen hvad sagde de da?" "Professoren var meget venlig. Det var virkelig et betydningsfuldt Fremskridt, sagde han. Og Ideen tydede paa ualmindelige Evner ... Ja han sagde saamænd, at den vilde kaste Glans over dansk Videnskab ..."

Anna kunde længe i Forvejen grue for disse Bemærkninger, som hun vidste var ligesaa uundgaaelige som Onkelens Besøg. Endnu et fremmed Ansigt viste sig dog af og til i Fru Herdings Dagligstue. Det var Kandidat Hansen-Maagerups. Han havde lejet det ene af Lejlighedens tre Værelser og havde nu beboet det i fem Aar.

Og alligevel havde han ikke Mod til at gaa videre, skønt han inderlig godt vidste, at det var det rigtige, det eneste rigtige. Og havde han ikke ladet Elias gaa efter Hjælpen, Elias, der var gammel. Og havde han ikke siddet saa længe og maabet bag Stenen og ventet og ventet. Da havde han i det mindste frelst Knøsen og maaske ogsaa Elias.

Medens jeg plagede mig med disse Tanker, fik jeg Øie paa en lille Bog, der laa paa Bænken. Jeg tog den op og bladede i den og opdagede til min Forbavselse, at det var et tydsk-dansk Lexikon. Jeg vidste ikke af, at jeg havde nogen Landsmand i »Pensionen« hvad denne Caserne-Villa kaldtes tiltrods for, at den kun havde og kun kunde have Logerende.

Han stod et Øjeblik og bøjede sig frem over Talerstolens Rand. Hænderne havde han foldet. "Det er en Præst!" var der saa En, der raabte. "Han skal kaste Jord paa." Nogle lo, men der blev straks igen stille. Man vidste jo ikke, om det var en Modstander eller en Meningsfælle, man havde for sig. Han begyndte at tale.

Den blev lukket lige for Næsen af os. Vi vidste altsaa, at man havde iagttaget os derinde, men der var ikke Tegn paa, at der var nogen levende Sjæl. Der herskede en uhyggelig Tavshed i den store Bygning, og i nogen Tid hamrede vore Tjenere forgæves paa Døren. Saa viste der sig et raget Hoved ved et lille Gitter, og vi spurgtes om, hvad vi ønskede.

Han skal ogsaa være kommen morderligt efter det paa Fabrikken det er jo med Opfindelser, saa der er Sjans, forstaar De ... Det er skam glædeligt for min Søster i hendes Stilling som ubemidlet Enke det er jo noget, hun ligefrem kunde takke Vorherre for, om det nu kunde blive ..." "Jeg vidste ikke, at han var forlovet med Deres Søsterdatter," sagde Flyge. Hans Stemme var ganske rolig.

Saa hørte han sin egen Stemme ud i Salens Rum Og i samme Nu, samme Minut, hvor han hørte den, vidste William Høg, han var dødsdømt. Og mens han stirrede sin egen Uformuenhed i Ansigtet, lagde Lammelsen sig over ham som et Klæde. I Begyndelsen kæmpede han, stred imod Søvnen og Lamheden. Hans Lemmer var tunge.