United States or Cambodia ? Vote for the TOP Country of the Week !
De andre stod alle forfjamskede, midt paa Valpladsen; Kapellanen vilde, stille, bag om Bordet, naa Majestaetens Billede men slap det: Bispen havde set. -Og De ogsaa, Hr. Kammerherre, sagde Bispen blot og vendte sig.
Uden at se sig om skyndte han sig hurtig bort i modsat Retning af Detektiven. Rask som et Lyn vendte denne om og fulgte efter ham. Idet Fyren drejede om Hjørnet, lagde Grev Campnell sin Haand paa hans Arm. Med Rædslen malet i alle Træk standsede han. »Saa min Ven, nu har jeg Dem! Hvad skal den Opførsel betyde?« Detektivens Stemme forskrækkede ham. Fyren stammede: »Det er ikke min Skyld.
Det var altsaa ham, der var kommet for tidligt, og ikke mig, der var kommen for sent. Jeg huskede hans Befaling om ikke at fremkomme med nogen Bemærkning, og nøjedes derfor med at slaa Hælene sammen og hilse. Han kastede et Blik paa mig. Uden et Ord vendte han sig derefter om og vandrede langsomt ind i Skoven, fulgt af mig.
Carruthers var alene i Spisestuen, da jeg kom dèr ind; han stod og saá ud af Vinduet og vendte sig hurtigt om, da jeg kom ind i Stuen. Jeg er vis paa, at han vilde have haft Lyst til at dræbe Fluer paa Ruderne, hvis han havde været en Dreng! Hans Øjne var som Staal. "Hvor har De været i al den Tid?" spurgte han, da han havde givet mig Haanden og sagt Godmorgen.
Men det maa, sagde hun. Hun hørte Urnes Trin vendte sig og modtog ham med et Smil: -God Aften, min Ven. -God Aften er I allerede hjemme fra Cirkus? -Ja vi tog hjem jeg var ikke vel. -Igen ikke vel? Det er virkelig ængsteligt, Ellen ... -Aa, min Ven det er kun Træthed hun rakte ham Theen jeg kan ikke mer beherske mig. Jeg er altfor nervøs ...
Hvem skulde vel rasle med Sporer og Sabel, om ikke jeg jeg, Etienne Gerard, Kejserens Fortrolige og Forsvarer, den, der dræbte Napoleons Dødsfjender i Tvekamp. Men han lagde Mærke til min Opførsel og vendte sig lynsnart om imod mig. "Er det Maaden, hvorpaa man fører sig, naar det gælder en hemmelig Mission?" hvæsede han med et koldt Glimt i Øjnene.
Saa vendte han Bladene, fandt, hvad han ønskede, og lavede sig til at læse. "Det vil interessere Dem at vide," sagde han, idet han saá paa mig, "at det Afsnit, jeg vil læse for Dem, og som jeg selv meget omhyggeligt har oversat, blev skrevet i samme Aar og Maaned, da Vilhelm Erobreren landede i England.
Mina rystede paa Hovedet: "Det er for Navnets Skyld," sagde hun og vendte sig helt. Hoff var rørt, han tog hendes Haand: "Hvis jeg kunde gøre noget ..." sagde han. "Lad ham blot komme hjem ... kun en Gang imellem." Graaden standsede hende. "Vi ser ham aldrig mere." Ja ..." "Og vi ... og jeg skal ikke skænde paa ham." Hun tog Sjalet sammen om sig, sukkede og gik henimod Døren.
Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham." Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: "Salige ere de Øjne, som se det, I se.
Nikola bevægede sig fremad, og jeg vilde ledsage ham, da Manden, der gik foran, vendte sig om, og idet han pegede paa mig, sagde han: "Gaa ikke videre, det er ikke rigtigt, at du ser, hvad der nu skal afsløres." Nikola saá paa mig og sagde roligt: "Bliv!" Da han havde sagt det, fulgte han den anden gennem Hulen og forsvandt straks efter.
Dagens Ord