United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Hm hvem siger De, det er, som vil tale med mig?« »Gesandten fra Caracas.« Kammerherren tav. »Hm hvad vil nu han?« tænkte Manden. »Er der mon flere af vore Papirer, han interesserer sig for?« Han vendte sig atter mod Assistenten. »Aa vær saa venlig at vise ham ind til mig. Men bliv herinde! Tag Deres Arbejde med.« Et Øjeblik efter traadte en høj, slank Herre ind.
Men De havde Ret, det var paa Tiden at holde op ... Ellen fik ikke mere Morfin. Alle Smerterne vendte tilbage, og hun blev magrere og magrere Dag for Dag. Hun blev sky og holdt sig inde, hun vilde ingen sé og ikke tale med nogen. Lange søvnløse Nætter vandrede hun op og ned ad sit Gulv og kunde ikke finde Ro.
Det var Kæmner Sørensen og Frøkenen, der kom fra deres Eftermiddagstur til "Lunden". -Skal der ikke tændes? sagde Fru Brandt fra Stuen. Ida tændte og vendte tilbage til Sengekanten hos Fru Lund. Kæmneren sad i Kurvestolen og trak Vanterne af, mens Fru Brandt fulgte ham med Øjnene. Der var ikke andet end Knogler og Aarer tilbage af Kæmnerens Hænder. -Naa, De har været til Bryllup, sagde Kæmneren.
"Jeg skal prøve paa det," svarede Lady Ver, og hun saá ham lige ind i Øjnene; saa vendte hun sig om til mig. "Jeg holder meget af at være alene," sagde jeg, "jeg vil gaa tidligt i Seng." Saa bestemte de, at de alle skulde spise til Middag hos hende, og da jeg altsaa vidste, at jeg skulde se Lord Robert igen, sagde jeg ikke engang Farvel til ham, han rejste med det første Tog.
Det blev besvaret inde fra Brombærbuskene, som voksede ved Foden af Klippen, og et Øjeblik efter kom der en halv Snes andre Banditter kravlende ud fra Buskadset, hvorefter Røverne gensidigt hilste paa hinanden. De nyankomne omringede Ridderen af Sylen og brød ud i harmfulde Sympatitilkendegivelser, hvorefter de vendte sig om imod mig, svang deres Knive og hylede som den Bande af Mordere, de var.
Moderen laa ned ved hans Seng: -Ja, Max, ja gor det saa ondt? gor det saa ondt? hviskede hun. -Ja, Max, Ja gor det saa ondt? Doren gik. Det var Madam Bolling igen. Hun vilde kun se efter Tine saa var hun vel vred fra idag, siden hun ikke kom ind. Hun gik ikke hen til Sengen. Hun stod kun ovre i Morket og saa paa sin Datter, til hun stille vendte tilbage.
Disse lod han gaa baglæns foran sig, og for at gøre sine egne Spor ukendelige bandt han Myrtegrene under Fødderne . Da han henad Morgenstunden naaede til Alpheiosfloden, drev han dem ind i en Hule, tændte Ild, slagtede 2 af dem, stegte Kødet og spændte Huderne ud paa Klippen. Derefter vendte han hjem og smuttede som en Taage ind gennem Dørlaasen.
Da jeg hævede mit Glas for at hilse paa Folkene, som sad og drak deres Øl lige udenfor Døren, vendte de mig alle Ryggen med Undtagelse af en spinkel Fyr, der udbrød: "Dette er vor Skaal, Drenge! Det er Skaalen for Bogstavet T." Saa tømte de alle deres Krus under en Lattersalve, der klang ildevarslende i mine Øren.
Jeg kan forsikre Dem, at det er med Glæde og Konferentsraaden vendte sig halvt mod Salen at jeg tømmer dette Glas med Dem for første gang i Deres nye, skønne Hus ... Skal vi tømme det paa Foretagendets Held de foretagsomme til Lykke!
Han standsede og vendte om med mig. "Evangeline, jeg var saa vred paa Dem i Gaar," sagde han, "jeg var lige ved at rejse fra London og overlade Dem til Deres Skæbne, men nu, da jeg har set Dem igen ", han tav. "Saa synes De, at Paris ligger langt borte!" sagde jeg uskyldigt. "Hvad har de fortalt Dem?" spurgte han strengt, men han følte sig ikke rigtig tilfreds.
Dagens Ord