United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ida, sagde han blot; han havde bøjet sig ned og kysset hendes lysende Hals. -Ida. Uden Ord havde hun løsnet sine Hænder fra ham. Langsomt og forsigtigt, næsten som turde hun ikke træde, gik hun frem over den halvdunkle Gaard. Der var saa stille i hendes Hjerte....
Hindbærene hænger saa fristende røde. Jeg plukker og plukker og sanker omhyggeligt Ormene fra. Hun turde ikke gaa hjem ... Vejen er øde. Luften sittrer af Hede. Spraglede Blomster knejser mellem Grøftens Græs. Det gnistrer med Farver og dufter af Brunst. Sommerfugl flyver fra Blomst til Blomst. Stilken sittrer af Vellyst, naar den spidse Snabel bores ned i de honningfyldte Bægre.
Der blev igen en Pavse, før Konferentsraaden atter vendte sig mod Skrivebordet og sagde: Ja Bankraadet træder just nu sammen og hvad der kan ske, vil naturligvis afhænge af de Herrers Beslutninger ... Jeg tror dog at turde sige, at der vil være en overvejende Sandsynlighed for, at man beslutter sig til foreløbig at overtage Driften ... under en passende Ledelse....
Saa kunde han pludselig gribe sin Hat, tage sin Frakke paa, knap have Tid til af betale og skynde sig hjem, fordi han ventede Brevet: "Nu maatte det være kommet, det var vist kommet." Han løb, lige til han kom til deres Hus, dér standsede han og turde ikke gaa op. Undertiden vendte han om, gik nogle Gange frem og tilbage paa Pladsen, tvang sig til at blive nede.
Ude i Mørket, inderst i sin Sjæls Folder mødte William Høg sin Fejghed. Fejghed var det, Fejghed, det var Ordet. Fejg fejg! Da han var hos Instruktøren og hørte hans Stemme indefra han huskede det, han havde taget i Døren for at løbe. Han turde ikke, han var fejg, angst for at prøve, og vilde fly.
En smuk Dag spurgte Berg William, om han turde rejse med Faderen. "Deres Fader ønsker at rejse," sagde han lidt nonchalant, "og jeg tror, at Rejsen vilde være gavnlig, meget gavnlig for ham." "Rejse ," mumlede William, og det var ham, som om han pludselig skulde kvæles ... "jeg " "De tør altsaa ikke," spurgte Berg barsk.
Da hun gik ned ad Trappen til Dagligværelserne, skælvede hun, saa hun maatte holde sig ved Rækværket. Hun standsede udenfor Døren og trykkede Haanden mod sit Bryst. Hun turde ikke gaa ind. Saa saa hun Carl sidde strakt i en Gyngestol: God Morgen, sagde han. Naa De har saamænd sovet godt. Hun var stanset bag hans Stol, angst for at sé hans Ansigt.
„Thi,“ sagde han, „meget har vi allerede faaet, og endnu mere vil han give os, hvis vi bare handler efter hans Ord.“ Og alle gav sig til at spise med stor Appetit. Men det gik nu denne Gang ganske som den foregaaende Aften, at nogle gamle Kællinger gav sig til at snakke om, hvor dejligt det dog vilde være, om man turde spise lidt Spæk til.
Jeg husker ganske tydeligt en gammel Kone, der stod og skænkede Kaffe, pludselig sige til Ananias: „Ak, kære Ananias, jeg har forgæves stræbt dig efter Livet som forgjort Sæl; men hver Gang jeg skulde dræbe dig, kom min Søn mig altid i Vejen i en Hajs Skikkelse; og saa turde jeg ikke nærme mig. Ikke sandt, forholder det sig ikke saa?“ sagde hun saa, henvendt til Sønnen, og han nikkede til Svar.
Thomas stod med sænket Hoved og lyttede til Skridtene, der kom nærmere og nærmere. Han turde ikke se op, og han kunde ikke røre sig til Flugt. Saa standsede Præsten foran ham. "Jeg saa dig ikke i Kirken, Thomas. Jeg havde dog ventet at se netop dig. Du var jo den af os alle, der stod de to nærmest paa det sidste." Præsten standsede lidt.
Dagens Ord